6 hyppige spørgsmål om SEO – find svaret på dem her

Det kan nogle gange være svært at finde hoved og hale i, hvad det der SEO egentlig går ud på, har jeg erfaret som praktikant hos Web2Media. Jeg har derfor valgt at samle svarene på nogle af de hyppige spørgsmål her. Det skulle gerne give dig muligheden for at finde svar på nogle af dine SEO-spørgsmål.

 

1. Skal jeg virkelig have tekster på min hjemmeside, den er jo så flot?

Svaret er meget simpelt: JA, du skal have tekster på din hjemmeside, hvis altså du vil findes af Google. Google elsker nemlig tekst, og netop derfor er teksterne på din hjemmeside én af de vigtige faktorer i forhold til din ranking.

Det, du gerne vil findes på, skal stå i teksten på din hjemmeside – hvordan skal Google ellers vide, hvor brugerne skal sendes hen?

Selvom du har jordens flotteste hjemmeside, så er det desværre bare ikke nok. I hvert fald ikke hvis målet er at opnå en god placering på Google. Det organiske søgeresultat er meget mere kompliceret, end hvad man umiddelbart skulle tro. Der er nemlig rigtig mange faktorer, der spiller ind, når Google skal finde lige netop din side.

Det er derfor vigtigt, at du meget klart har defineret, hvad det er Google skal finde dig på. Det kan du blandt andet bruge teksten på din side til. 

Google kan nemmere sende brugere videre til din side, hvis du har skrevet det rette i din tekst. Det er noget af det, der er med til at give dig en god placering i søgeresultatet. Vi mener dog sagtens, du kan have en flot hjemmeside, selvom den skal indeholde relevant SEO-tekst – det er bestemt ikke lig med en grim hjemmeside. 

2. Hvor hurtigt bliver min side indekseret af Google?

De fleste vil gerne vide, hvor lang tid der går, før de kan se resultater, når de har investeret i SEO. Svaret er, at det er meget forskelligt, hvornår du begynder at kunne se resultater, alt efter hvilke ændringer du har foretaget på din side. I nogle tilfælde kan du hurtigt se resultater, mens det i andre tilfælde tager lidt længere tid. SEO virker dog forholdsvist hurtigt, men når du foretager ændringer på din side, så skal Google først opfange det.

Søgemaskinerne bliver generelt hurtigere, bedre og klogere med tiden. Det er dog stadig en maskine, så den skal lige fange, at du har lavet ændringer og dermed justere din ranking. Det er også derfor, du ikke kan se resultatet i det øjeblik, du laver det om.

Derfor er det heller ikke unaturligt, at din indeksering varierer på Google, efter dine ændringer er trådt i kraft. Google skal nemlig først finde niveauet for, hvor du bør ligge, og det gøres ved at justere lidt hen ad vejen.

 

3. Hvornår kommer jeg til tops på Google?

Der findes ingen gylden vej til en topplacering på Google. Det hele handler om, hvad du gerne vil opnå med dine SEO-indsatser. Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind, alt efter hvad du gerne vil opnå. Derfor er det i første omgang vigtigt at afstemme forventninger og mål.

Du skal fra starten klart definere, hvad det er du gerne vil findes på. Det søgeord, du vælger at fokusere på, er det søgeord, der skal indgå i alle de vigtige titler, beskrivelser og tags igennem hele siden. Når du vælger dit primære søgeord, er der forskellige faktorer, du skal være opmærksom på, interne såvel som eksterne. Det skal kunne betale sig at investere tid i at skrive netop de SEO-tekster, og derfor er målet alfa og omega.

For nogle virksomheder giver det mening at konkurrere på de søgeord, hvor der er meget konkurrence, hvorimod det for andre virksomheder ikke gør. Er din virksomhed en af de store spillere i netop din branche, så kan det sagtens give mening at vælge de konkurrenceprægede søgeord. Er din virksomhed derimod en af de mindre, så giver det måske mere mening at fokusere på søgeord med mindre konkurrence.

SEO er en løbende opgave, der hele tiden kan optimeres og justeres. Selvom du ender på en topplacering på Google, betyder det bestemt ikke, at du bliver ved med at ligge der. Der er mange af dine konkurrenter, der har samme mål for øje. De vil gøre alt, hvad de kan, for at indhente dig.

 

4. Må jeg bruge den samme tekst på flere af mine landingssider?

De bots, der crawler din hjemmeside for at finde sider med det mest relevante indhold, er ekstremt skarpe. De kan dog også nemt blive forvirrede, hvis det samme indhold findes på flere sider. Derfor er det vigtigt at sørge for at have unikt indhold på alle landingssider. Du skal altså ikke optimere for et givent søgeord flere steder på din side – jo mere unikt, jo bedre.

Duplikeret indhold på flere sider betyder, at du ender med at kannibalisere dine egne sider. Det betyder, at du opnår et dårligere resultat og en lavere ranking på Google. Google arbejder altid på at finde det mest relevante indhold til brugerne. Det gøres blandt andet ved at finde sider, der indeholder det søgeord, som brugerne søger på.

Det betyder, at hvis du har flere sider med samme indhold, så kæmper de mod hinanden om at opnå placeringen, og du konkurrerer derfor mod dig selv. Dermed ender du med at ødelægge dine egne chancer for en god placering.

 

5. Hvorfor må jeg ikke bruge leverandørtekster på min hjemmeside?

Det handler i bund og grund om problematikken ved duplikeret indhold. Formålet med at skrive tekster til din hjemmeside er at få Google til at finde din side. Problemet, hvis du bruger tekster hentet fra andre steder som eksempelvis din leverandørs hjemmeside, er, at Google straffer dig, fordi du har duplikeret indholdet fra en anden side.

Det betyder i al sin simpelhed altså, at du ikke opnår et godt resultat på Google. Dette understreger vigtigheden af at skrive dine egne, unikke tekster eller få en tekstforfatter til det. 

 

6. Giver det værdi at linke fra min hjemmeside til mine leverandører?

Linkbuilding giver som udgangspunkt meget høj værdi for din ranking på Google i de organiske søgeresultater. Det handler dog om at opbygge links i dit netværk, hvor eksterne kvalitetswebsites skal pege ind på din hjemmeside. Det er en anden måde at fortælle Google, at din side har høj værdi, når det kommer til det givne emne. 

De forskellige links på din hjemmeside skal komme udefra og lede ind på din side – ikke omvendt. Det er i hvert fald det, der gør sig gældende, hvis det skal give SEO-værdi til din hjemmeside. I forhold til SEO øger det altså ikke værdien at linke til dine leverandører, dermed ikke sagt at det ikke kan give værdi i anden sammenhæng eksempelvis til selve brugeroplevelsen. 

I forhold til linkbuilding er der forskel på, hvilken hjemmeside der er tale om. Hvis det er en webshop, er det ikke en nødvendighed at linke til eksterne sider. Dog kunne man vælge at linke til eventuelle guides for det givne produkt. Er det derimod et informationswebsite, er det i langt højere grad OK at linke ud fra dit website.

De links, som leder ind til din hjemmeside, bliver vurderet af Google som et kvalitetstempel udefra. Det betyder, at folk udefra siger god for din side. Netop det har stor betydning, da Google så stoler mere på, at det, du har på siden, er relevant og godt indhold. Linkbuilding er, ligesom teksten, blot endnu en faktor, der spiller ind i din overordnede placering i Googles søgeresultat. Du kan læse meget mere om linkbuilding her.

Har du stadig spørgsmål?

Så tøv endelig ikke med at tage fat i din rådgiver. I Hundehuset vil vi hellere end gerne hjælpe dig med at finde hoved og hale i SEO. Du kan læse meget mere om, hvad vi tilbyder inden for SEO her. 

Du kan også hente vores SEO-guide, der giver en endnu bedre forståelse for opbygning og optimerning heraf: