Europa rykker ét skridt nærmere din virksomhed

Nu kan du nu nyde godt af, at sporhundene bliver endnu skarpere på de nyeste tendenser, tools og lokal-europæisk markedserfaring. Web2Media og syv europæiske digitale marketingbureauer slår sig sammen i vidensalliancen Dall Int.

Hos Web2Media er vi gode til vidensdeling og strategisk forretningssparring. Nu bliver vi endnu bedre.

Web2Media og syv førende europæiske digitale marketingbureauer er stolte af at kunne annoncere, at vi slår os sammen i en fælleseuropæisk alliance – Digital Alliance International (Dall Int.).

Allan Jørgensen, partner i Web2Media, er medstifter og tiltræder rollen som alliancens formand. Sammen med bureauer fra Holland, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien og Polen skal vi bygge bro hen over nationale grænser og bringe vores kunder effektivt gennem digital – og international – transformation.

Når vores "familie" af digitale strateger og håndværkere vokser, står vi alle sammen stærkere – også dig.

Og står du på tærsklen til europæiske eksporteventyr, er vi nu bedre klædt på end nogensinde før til at hjælpe dig godt på vej.

Vi skal dele viden, produkter og projekter

Vores nye internationale netværk er en platform for samarbejde, viden og vækst. Alliancens virke bliver primært:

  • at dele lokal viden og ekspertise
  • at indgå i fælles produktudvikling
  • at samarbejde om internationale projekter.

Vores arbejdsmantra er "dare, venture, prosper"

Med dét mener vi, at vi stræber efter:

  • at være flere skridt foran markedet, tendenser og udviklinger
  • at nytænke forretningsmuligheder og -forbedringer
  • at udfordre enhver grænse, som vores branche tager for givet.

Vores fælleseuropæiske CV

Dall Int.-bureauerne stiller an med en enorm akkumuleret fagviden og et imponerende kompetencekatalog inden for digital marketing, analytics og marketing automation.

Det er din garanti for den bedst mulige 360 graders digitale service. Sammen står vi stærkere:

  • +400 specialister
  • +100 års ekspertise i Dall int. ledelsen
  • +1.000 kunders vidensbase
  • +50 forskellige certificeringer
  • +10 sprog

5 hurtige om Dall Int.

Hvad er Dall Int.? Dét har vi opsummeret for dig i fem korte statements.

1. En familie af best-in-class og uafhængige digitale marketingbureauer

De deltagende bureauer tilhører top 3 % af Google Premier Partnere i EMEA.  Indtil videre leverer vi lokal digital ekspertise i Norden, Holland, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien og Polen/Central- og Østeuropa (CEE).

Vi forventer at udvide vores internationale rækkevidde og dække flere europæiske lande inden årets udgang.

2. Et agilt alternativ til store internationale medieholdingselskaber

Dall Int. tilbyder et mere kunde- og vidensorienteret alternativ til de store internationale medieholdingselskaber.

De store internationale spillere er ofte grundet deres størrelse ikke tilstrækkeligt omstillingsparate – en kvalitet, som er altafgørende i en digital disruption-bunden verden, hvor vi udvikler nye måder at nå kunderne på hele tiden.

3. Et vidensepicenter, hvor vi deler digitale og tekniske guldæg mellem os og vores kunder

Som et sandt videns-powerhouse skal Dall Int. facilitere alt fra agile specialtræningsgrupper og boot camps til tech-deling og fælles research & development (R&D).

Det giver vores sporhunde – og dig som kunde – de bedste og nyeste tools og knowhow på markedet.

4. En proaktiv brobygger for dig, der tænker i tværnationale markedsudvidelser

Virksomheder, der sigter efter at udvide deres marked på tværs af landegrænser, bliver ofte bremset af manglen på lokal og tværnational markedserfaring og -viden.

Hvis du tager hjernerne fra otte førende digitale marketingbureauer, sætter dem sammen og slipper dem løs, får du en strategisk og innovativ "vidensmotor" med så godt som uendelige hestekræfter.

5. Et længe ventet svar på sideløbende globaliserings- og digitaliseringstendenser

Dall Int. er sat i søen for at tackle de udfordringer – og muligheder – som globalisering og digitalisering skaber for europæisk økonomi og erhverv. I en stadig mere global og digital økonomi bliver det mere og mere almindeligt for virksomheder at ”gå digital” og ”gå global”. Vi hjælper dig med at realisere det fulde potentiale af disse tendenser.

Sådan kommer Dall Int. dig til gode

Med Dall Int. i ryggen kommer vores sporhunde hos Web2Media til at stå stærkere.

Det betyder selvfølgelig også, at du kommer til at stå stærkere.

  • Du får direkte adgang til de stærkeste specialister på tværs af Europa.
  • Med lokal viden forankret i stærk digital erfaring får du det bedste fra begge verdener.
  • Med +400 specialister er der altid svar på en udfordring i netværket og let adgang til anbefalede løsninger.
  • Vi sikrer, de absolut bedste tools og viden bliver stillet til rådighed for vores kunder direkte fra de bedste i Europa.

Har du lyst til at vide mere? Så tag et kig på dall-int.com.

Eller tag fat i Hundehuset på hej@web2media.dk eller +45 71 99 00 11.

Kontakt mig