Forvirret over forkortelser? Find svaret her

Vores branche bugner af tekniske forkortelser. For at gøre op med forkortelsesforvirringen har vi samlet en bunke i denne brugervenlige oversigt.

A

ADVGA: Advanced Google Analytics
En sporingskode, der tillader udvidet sporing på f. eks., e-mailkliks, klik på knapper og eksterne links.

AIDA: Attention/Awareness, Interest, Desire, Action
De fire skridt i den tidligere købsproces i kunderejsen fra overvejelse til køb. I dag er kunderejsen anderledes, da der er mange flere muligheder for informationssøgning. Købsprocessen bliver nu forstået som et købsloop: Openness, Realized Want or Need, Learning and Education, Seeking Ideas and Inspiration, Research and Vetting, Post-Purchase Evaluation and Expansion. Den nye proces tager højde for, at kunder handler ud fra et givet følelsesgrundlag, at processen ikke er lineær, og at kunder hopper frem og tilbage i processen, inden de gør deres endelige køb.

ASP: Application Service Provider
Internet-hosting, der tilbyder computerbaserede serviceydelser til kunder over netværk.

API: Application Programming Interface
En computerterm, der betyder en serie af regler. API tillader en applikation at trække information ud fra en anden service og bruge denne information i sin egen software-applikation. API sørger for den fornødne data til at tilbyde løsninger på kundeproblemer.

B

BANT: Budget, Authority, Need, Timeline
IBM’s gamle formular til at fastslå, om potentielle kunder har det rette budget, autoritet, behov og tid til at købe dit produkt.

BR: Bounce Rate
Et begreb, der refererer til enten website bounce rate og e-mail bounce rate, herunder hard og soft bounce.

Website bounce rate
En procentdel af internetbrugere, der lander på dit website og forlader det igen uden at klikke på noget eller navigere videre rundt på siden. En høj bounce rate giver som regel dårlige konverteringsrater (da de besøgende ikke bliver længe nok til at foretage et køb).

E-mail bounce rate
Det antal e-mails, der ikke kan leveres til modtagers indbakke. En høj bounce rate er generelt ensbetydende med, at din liste er out-of-date og indeholder mange ugyldige e-mailadresser. Der findes dog både hard bounce og soft bounce. Når en e-mail bouncer, kan den ikke leveres til e-mailadressen.

Hard Bounce
E-mailen kan ikke leveres af permanente grunde. Måske er e-mailadressen falsk, måske er domænet ikke korrekt, måske vil modtagerens server ikke acceptere e-mails, eller måske er e-mailadressen nedlagt. Fejlen er permanent, og alle disse bør fjernes fra din liste.

Soft Bounce
E-mailen kan ikke leveres på grund af midlertidige fejl. Det kan skyldes, at indbakken er fuld, eller at filen er for stor. Ofte vil e-mailudbyderen forsøge at levere mailen igen. Men hvis den samme e-mail bliver ved med at gå i fejl, bør den fjernes fra listen.
Forsøg at holde din bounce rate under 2 %.

C

CAC: Customer Acquisition Cost
Dine totale salgs- og marketingomkostninger. Beregnes for en given periode.
Reklameomkostninger brugt + løn + kommission + bonus + faste omkostninger.
Divider med antal nye kunder i den periode.

CAN-SPAM: Controlling the Assault of Non-Solicited Pornography And Marketing
CAN-SPAM er en amerikansk lov fra 2003, som udstikker retningslinjer for kommercielle e-mails, og som giver modtagerne retten til at anmode om at få stoppet e-mails, der bliver sendt til dem.

CLV eller CLTV: Customer Lifetime Value
En forudsigelse af den profit, der tilknyttes hele den fremtidige relation til en kunde.

CMS: Content Management System
Et websystem, der er designet til at gøre det nemt for ikke-tekniske brugere at skabe, ændre og vedligeholde et website. Hjælper med at redigere, at gøre indholdet søgbart, holde styr på brugere, tilladelser osv.

COS: Content Optimization System
Et system, der optimerer CMS, så brugerne får en så personlig weboplevelse som muligt. Her kan nævnes et system som HubSpot.

CPA: Cost-per-Action
Internet-reklamemodel, hvor annoncøren betaler for hver enkelt handling (action), nogen gør, fx et klik, salg, sign-up osv. Med andre ord pris per handling.

CPC: Cost-per-Click
Det beløb, der bruges på, at brugere klikker på en digital reklame. CPC bruges til at vurdere omkostningseffektiviteten og rentabiliteten af din kampagne.

CPL: Cost-per-Lead
Det beløb, det koster for din organisation at få et ny lead.

CPM: Cost-per-Mille
Det beløb, det koster for 1.000 visninger af sin annonce.

CPMR: Cost-per-Mille Reached
Det beløb, det koster for at nå ud til 1.000 facebookbrugere.

CR: Conversion Rate
Procentdel af folk, der fuldfører en ønsket handling såsom at udfylde en formular, klikke på et link, trykke på en knap, lægge varer i kurven, gennemføre betaling osv. Generelt forholder det sig således, at websider med en høj CR (konverteringsrate) performer godt, mens sider med en lav CR performer dårligt.

CRM: Customer Relationship Management
Software-program, der lader virksomheder holde styr på alt, hvad de gør med deres nuværende og potentielle kunder. CRM-systemer holder styr på kundernes kontaktinformationer, men kan også tracke e-mails og telefonopkald, sende personlige e-mails, skemalægge møder og logge hver eneste form for kundeservice og support. Nogle systemer inkorporerer også feeds fra sociale medier såsom Facebook, Twitter, LinkedIn og andre. Målet er at skabe et system, der gør information lettilgængeligt for sælgerne.

CRO: Conversion Rate Optimization
Optimeringsproces, der forbedrer din sides konvertering ved hjælp af designteknikker, optimeringsprincipper og test. Det handler om at skabe en oplevelse for dine websitebrugere, som konverterer dem til kunder. CRO bruges ofte til optimering af websider og landingssider, men kan også benyttes på sociale medier, CTAS, pop-ups, sliders m.m.

CTA: Call-to-Action
Et tekstlink, en knap, et billede eller en anden form for weblink, der opfordrer en besøgende til at gøre en handling på deres website, såsom at besøge en landingsside for at downloade noget, klikke på en knap for at se mere osv. Den handling, du vil have folk til at gøre, kan være alt fra at downloade en e-bog, tilmelde sig et webinar, få en rabatkupon, tilmelde sig et nyhedsbrev, deltage i et event osv. CTA’er kan placeres på dit website, i en e-bog, i en e-mail eller i et blogindlæg.

CTR: Click Through Rate
Procentdel af dit publikum, der rykker (eller klikker) sig fra et niveau i din markedsføringskampagne til det næste. (Det totale antal klik, som din side eller CTA får divideret med det antal muligheder, som folk havde for at klikke – fx antal sidevisninger, e-mails sendt osv.).

CTW: Click-to-Website
Facebook-links, der sender brugere til vigtige sektioner på din hjemmeside.

D

DM: Direct Mail/Message

Direct Mail
Levering af marketingmateriale til modtagere med en fysisk postadresse – det kaldes også ”junk mail” af modtagerne. Direct mail er en tvivlsom investering for de fleste forretninger. Du kan ikke måle på effekten af direct mail, og internettet har for længst fået overtaget som kanalen, der sparker interessen for dit produkt i gang.

Direct Message
En besked på Twitter, der bruges til at komme i kontakt med Twitter-følgere direkte og privat. DM’er kan sendes til enkeltpersoner eller grupper.

G

GA: Google Analytics
En Google-service, der genererer detaljerede statistikker over websidetrafik og kilder, og som måler konverteringer og salg. Bruges til at lære dit publikum at kende, tracke kundernes købsvej og se, hvordan besøgende interagerer med din side.

K

KPI: Key Performance Indicator
En form for performance-måling, der bruges til at evaluere en aktivitets succes. KPI’er bruges i forretninger, men også til at tracke progressionen mod et marketingmål. Eksempler på KPI’er er CAC (Customer Acquisition Cost), genererede leads og hjemmesidevisninger.

L

Long-tail Keywords: Lange søgefraser
Lange søgefraser typisk bestående af tre ord eller mere, som brugerne anvender, når de er parate til at købe. Long-tail keywords er meget specifikke, fx ”cykelforretning i Silkeborg” eller ”røde løbesko til kvinder”. Med de lange søgefraser er det nemmere at blive placeret højt i søgeresultaterne, da der ikke er så stor konkurrence for dem.

P

PPC: Pay-per-Click (jf. også CPS: Cost-per-Click)
En internet-reklamemodel, der bruges til at lede trafik hen til websider. Annoncøren betaler udgiveren (typisk en søgemaskine, sociale medier eller websideejere), hver gang der klikkes på annoncen. PPC forbindes normalt med Google Ads og Mircrosoft Bing Ads. For søgemaskiner gælder det, at PPC viser en annonce, når nogen søger efter et søgeord, som matcher annoncørens søgeordsliste.

PR: Public Relations
PR handler om at promovere ens firma foran det rigtige publikum på det rigtige tidspunkt med beskeder, der får formidleren til at fremstå som personlig og ikke som en robot. Ideen bag er at få medieopmærksomhed uden at betale for den. Målet er at informere publikum, potentielle kunder, investorer, partnere og ansatte og få dem til at se på virksomheden, dens ledere, ansatte, produkter og serviceydelser på en bestemt måde.
I dag har PR meget med at skabe indhold at gøre, såkaldt content creation.

Q

QR Code: Quick Response Barcode
Stregkoder, der kan scannes med en smartphones QR-barcodescanner-app. Information bag koden kan inkludere tekst, en URL eller andet data.

R

RSS: Rich Site Summary
Et RSS Feed er et websitefeed, der ofte og automatisk opdaterer information såsom blogindlæg, nye historier og podcasts. Når du skriver dig op til et websites RSS-feed, skal du ikke længere tjekke siden for opdateringer. Din browser vil automatisk holde øje med siden for dig og give dig opdateringer.

Redirects: når en landingsside er flyttet
301 redirects er de permanente flytninger, mens 302 er de midlertidige flytninger. Ved at bruge 301-redirects bibeholder dine URL’er deres popularitet.

ROAS: Return On Advertising Spending
ROAS = indtægt / reklameomkostninger.

ROI: Return On Investment
ROI = (indtægt – omkostninger) / (omkostninger)

RTB: Real Time Bidding
RTB er automatiseret bannerindkøb, hvor du som annoncør får mulighed for at byde på hver enkel eksponering på auktionsbasis. Du kan ramme på tværs af medier og segmenter. Ved at købe bannerplads med RTB sparer du tid på at lave individuelle aftaler med medierne.

S

SEM: Search Engine Marketing
Søgemaskinemarketing er en form for internetmarketing, der promoverer hjemmesider ved at gøre dem mere synlige i søgemaskiner, hovedsageligt gennem betalt annoncering. SEM indebærer typisk SEO.

SEO: Search Engine Optimization
Søgemaskineoptimering (SEO) er teknikker til at hjælpe dit website med at ranke højere i de organiske søgeresultater og dermed gøre dit website mere synligt for besøgende. Der er et hav af teknikker til at forbedre SEO. Søgemaskiner kigger efter elementer såsom meta-title, søgeord, billedetags, den interne linkstruktur, indadkommende links m.m.

SLA: Service Level Agreement
En SLA-aftale er en aftale mellem udviklerne og kunderne, der definerer forventningerne imellem dem.

U

USP: Unique Selling Proposition/Point
USP er det unikke ved din forretning, som positionerer dig og dine styrker på markedet samt adskiller dig fra konkurrenterne. Det kan eksempelvis være gratis levering eller lynhurtige svartider.

UTM: Urchin Tracking Module
UTM-koder er stykker af tekst, du kan tilføje til et link, som giver Google Analytics mere information om hvert link.

UV: Unique Visitor
Unik besøgende. En person, der besøger dit website mere end én gang inden for en defineret periode. UV bruger sammen med det totale besøg på en side for at tracke mængden af trafik på deres webside.

UX: User experience
Brugeroplevelse. Den totale oplevelse, som kunder har med en bestemt virksomhed – fra deres opdagelse af mærket til deres videre interaktion, køb, brug og potentielle anbefalinger. På websites er det hele den oplevelse, kunden har på sitet. For at levere en fantastisk brugeroplevelse skal du tænke som kunden.

Mangler du stadig en forklaring på en forkortelse?

Tag kontakt til Hundehuset, så skal vi gøre alt, vi kan for at hjælpe dig.

Kontakt mig