Sådan tjener du mere på din Google Ads-annoncering

Hvis din virksomhed bruger tusindvis af kroner på Google Ads hver måned, er det værd at overveje, om du bruger pengene bedst muligt. Vi kommer her med gode råd til, hvordan du kan tjene mere på din Google Ads-annoncering.

Når du annoncerer på Google Ads er der nemlig et væld af muligheder, og man kan nemt fare vild i dem.

Men en vigtig ting at overveje, når du annoncerer, handler om, hvad en konvertering med Google Ads må koste. Og ikke mindst, om du måler fortjenesten ud fra omsætning eller avancen.

Hvis du vælger at annoncere ud fra avancen, fjerner du gætterierne, gennemsnit og mavefornemmelser på sin Google Ads-forretning. På den måde bliver den enkelte kampagne en god forretning i sig selv.

Er det relevant for mig? Ja, hvis du har...

  • produkter med forskellige avancer
  • mange tilbud med lav avance
  • produkter med meget høj pris og meget lav procentmæssig avance
  • stor besøgsvolumen i udsalgsperioder

Det er altså relevant for alle e-tailers, der ønsker at optimere deres forretning.

Lad os komme i gang.

Hvad må en konvertering koste med Google Ads?

5 %, 10 % eller 20 %? Men procent af hvad? De fleste vælger automatisk at måle deres annonceringindsats imod omsætning. Altså, hvor meget omsætning får jeg, hver gang jeg bruger en krone på annoncering-ROAS (return of advertising spend).

Men det er en unuanceret og ulønsom måde at annoncere på. Medmindre dit mål udelukkende er vækst uden overskud. Men jeg tænker, de fleste ønsker en bæredygtig forretning, hvor indsatserne kan betale sig.

Jo jo, du kan sagtens køre din Ads-konto og måle imod omsætning, hvis du tjener det samme på alle dine produkter. Altså samtlige af dine produkter.

“Jamen, vi har forskellige målsætninger på de forskellige brandkampagner. Vi har et højere ROAS på mærker, hvor avancen er lavere, så vi gør det rigtige…”

Så lad mig spørge: Hvad er jeres ROAS-mål, når I har tilbud på halvdelen af produkterne, hvor nogle er købt ind med lav kostpris, og andre blot er nedsat? Og hvad så med de mærker, som har differentieret avance afhængig af prisniveau?

Jeg ser desværre alt for mange virksomheder, som ikke har løsningen på dette dilemma. De ser på ROAS-gennemsnittet på tværs af mange kampagner og stiller sig tilfreds med dette. Og ROAS-målet ændres ofte ikke i udsalgsperioder, fordi ingen kan gennemskue, hvornår kampagnen er en god forretning.

Men hvad nu, hvis vi kunne byde højt og massivt på de produkter, hvor vi tjener mest?

Og byde korrekt og målrettet på produkter med lav avance, i stedet for at pause kampagnen og gå glip af en mulig indtjening?

 

Download Google Shopping-guide

Vil du opnå succes med Google Shopping? Download guiden, hvor vi deler ud af vores ekspertviden, og du lærer alle hemmelighederne bag en succesfuld Google Shopping-annonce.

Det er sikkert kompliceret?

Nej, det er faktisk ret let. Med få midler kan vi sende din avance over i Google Ads og derefter lave budjustering på baggrund af udbyttet.

Vi ser, at det er en langt mere effektiv, gennemsigtig og ikke mindst lønsom måde at drive kontoen på. Og tro mig, det kan ses, hvor det er vigtigst – på bundlinjen i dit regnskab.

I dag måler I sikkert på den samlede omsætning i kurven pr. ordre, og hele ordren tilskrives klikprisen på Google Ads. Men vi ser ofte, at hovedvaren, altså det produkt, som man køber trafik på, har den laveste avance, og tilbehøret, som kommer oveni, har en meget højere avance.

Især her vil den samlede avance på hele ordren inkl. fragtomkostninger, give det rette billede af, om det er en god forretning at købe ind på det produkt, som begyndte handlen.

Hvis du gør det sidste, vil du blive klar over, hvilke produktgrupper som generer ekstra omsætning og indtjening, samt hvilke som ikke gør.

En sidste bekymring kunne være, at du ikke viser din avance eller indtjening. Det behøver du heller ikke. Det skjules naturligvis.

Klare fordele for at bruge avance-ROAS

  • Vær hyppigere og bredere tilstede på produkter med høj avance
  • Bliv klar over, hvad du tjener på den samlede kurv, og hvad den har kostet
  • Det er en gennemsigtig og ikke mindst lønsom måde at drive kontoen på
  • Du tør at byde i udsalgsperioder på trods af lav produktindtjening
  • Du kan se resultatet på bundlinjen

Vil du gerne tjene mere på din Google Ads-annoncering?

Hvis du gerne vil tjene mere på din Google Ads-annoncering, kan du bare tage fat i mig.

Jeg kan kontaktes på mb@web2media.dk.

Kontakt mig