Vores anbefalinger til den gode Instagram-annonce

Når du annoncerer på Instagram, er det vigtigt at overveje placering og indhold nøje. Vi kommer her med nogle gode råd og best practice baseret på vores erfaringer.

Når du opsætter en kampagne gennem Facebook, vil du pr. automatik også få din annonce vist på Instagram. Men blot at få sin annonce vist på Instagram er langtfra det samme som rent faktisk at lave markedsføring på Instagram.

Vi oplever, at mange marketingansvarlige stadig hverken tænker i mobile first eller Instagram-specifikt. Det skader både din annonces performance og recall – altså, hvor mange der rent faktisk husker din annonce, efter de har set den.

Vi gennemgår herunder en række anbefalinger og best practice, så du kan forbedre din markedsføring på Instagram.

1. Placering: Instagram Feed og Instagram Stories

Der findes to muligheder for markedsføring på Instagram. Dine annoncer kan først og fremmest blive vist på Instagram Feed. Feedet er den lange strøm af billeder og videoer, som brugeren ”scroller” igennem på forsiden af deres Instagram-app.

Her vil dine annoncer blive vist, hvis videoen eller billedet enten er i formatet 1920x1080 pixels (widescreen) eller 1080x1080 pixels (kvadratisk). Videoen må derudover også have en maksimal længde på 60 sekunder.

I dag er de fleste videoproduktioner i 1920x1080 og under 60 sekunder, så de fleste annoncer vil pr. automatik blive vist i Instagram-feedet.

Du kan også få dine annoncer vist i Stories, som enten er billeder eller korte videoer, der ligger i toppen af brugerens feed. Det er her, vi kan begynde at have det sjovt og tænke ud af boksen.

Stories er et helt andet format, og dine annoncer vil kun blive vist her pr. automatik, hvis de er i form af enten et billede eller en video med en maksimal varighed af 15 sekunder.


VIDSTE DU: På et Instagram Feed ”scroller” vi i ren blindhed, og ifølge Facebook scroller vi hver især på ugentlig basis mere end 96 meter! Som Facebook så fint selv siger det: ”We are in the business of stopping thumbs”. Du skal altså derfor være knivskarp på dine annoncer, hvis du vil stoppe hæren af scrollende tommelfingre med lige netop dit budskab.

2. Hvad skal placeres hvor på Instagram?

Vi har altså to steder at placere vores annoncer på Instagram, og det er en fordel at lave forskellige annoncer til de to placeringer.

Specielt fordi Facebook giver os lov til at vælge, hvilke annoncer vi ønsker at placere hvor (ved de fleste kampagneformater). Man behøver ikke og bør ikke bruge begge placeringer.

Vi kommer her med nogle anbefalinger til, hvad du skal være opmærksom på.

Til Feed-placeringen anbefaler vi, at du:

  • Producerer en 15-sekunders version af en video i det kvadratiske 1080x1080-format
  • Smækker store, klare og tydelige undertekster på videoen
  • Sørger for, videoen fanger brugerens opmærksomhed inden for de første 2,2 sekunder – ja, du læste rigtigt, 2,2 sekunder!

Til Story-placeringen anbefaler vi, at du:

  • Producerer en video i en maksimal længde af 15 sekunder
  • Producerer videoen i det vertikale 1080x1920-format
  • Har brugerens adfærd i baghovedet, når du tilpasser din annonce. Husk på, at brugeren sidder og ser deres tætte venner, rollemodeller og favoritbrands Stories, når din annonce pludselig dukker op. Din annonce skal altså kunne konkurrere med dem.

PRO-TIP: Vil du have mere ud af dine videoannoncer på Instagram-feedet? For at øge chancen for at holde din brugers opmærksomhed bør du, ud over undertekster, også inkludere en form for countdown på din video, eksempelvis i form af en afspilningsbar, der fortæller brugeren, hvor meget af videoen der er tilbage.

Download Facebook-annonceringsguide

Benytter du dig af mulighederne for at være synlig på de sociale medier? Vi deler ud af vores allerskarpeste insidertips om Facebook-annoncering i denne guide.

3. Hold brugerens opmærksomhed med interessant indhold

Nu har du fået vores anbefalinger til, hvor du skal placere din Instagram-annonce, og hvad du kan placere der. En tredje vigtig ting er selve indholdet i din annonce.

Hvis din annonce hverken formår at fange eller holde brugerens opmærksomhed, kan du godt forvente en lav click-through rate og swipe-up rate. Det er bad for business.

Instagram-brugeren vil inden for de første 2,2 sekunder af din annonce stille sig selv en række korte og kontante spørgsmål:

  • Er denne annonce ny og forfriskende, eller er det bare det samme, jeg altid ser?
  • Er dette budskab interessant nok til, at jeg gider afbryde min nuværende aktivitet med at se mine venners Stories og billeder igennem?
  • Jeg har set dette produkt før. Er det præsenteret på en ny, interessant måde, eller er det bare det samme produktfoto, jeg så på hjemmesiden?
  • Jeg har mødt dette budskab før. Er der mere eller ny information, som jeg ikke allerede er blevet eksponeret for?

Opsummering: Vind brugerens opmærksomhed på Instagram

1. Bliv Instagram-specifik

Få udarbejdet og inkluderet specifikke, skræddersyede annoncer til henholdsvis 1080x1080-formatet (Feed) og 1080x1920-formatet (Story), når du opsætter dine kampagner gennem Facebook.

2. Optimér videoannoncer

Ud over at vi anbefaler, du fokuserer på video, anbefaler vi også, at du fokuserer på video i en længde af maksimalt 15 sekunder på dine annoncer. Desuden skal du sørge for, at videoen har et opmærksomhedsfangende element inden for de første 2,2 sekunder.

3. Hav Instagram-brugerens adfærd top-of-mind

Stil dig selv de kritiske spørgsmål, før dine brugere gør det. Fanger dit budskab? Skiller du dig ud? Præsenterer du noget nyt og friskt, eller er der i bund og grund ikke noget, som gør din annonce brugerens tid værd?

Har du brug for hjælp til din annoncering på Instagram?

Hvis du har brug for hjælp til din Instagram-annoncering, eller overvejer hvordan du kan bruge influencer marketing som en del af din Instagram strategi, så sidder jeg klar.

Udfyld formularen herunder.

Kontakt mig