WordPress-hjemmesider under angreb af hackere! Er din side sikker?

Der forekommer i øjeblikket et stigende antal hackerangreb på hjemmesider, der bruger WordPress som CMS. Læs mere om, hvordan du undgår at blive hacket.

For øjeblikket ser vi et stigende antal hackerangreb på WordPress-hjemmesider. En stærk anbefaling er derfor, at du eller din virksomhed sørger for at holde jeres WordPress-hjemmeside sikker.

Er din hjemmeside ikke sikker, kan du i værste tilfælde risikere, at den bliver slettet, hvis en hacker først får adgang.

Hvordan undgår du at blive hacket?

For at opretholde grundlæggende sikkerhed på din hjemmeside er der helt basale ting, du kan starte med at gøre:

1. Opdatér til seneste version af WordPress

Vær opmærksom på kontinuerligt at opdatere WordPress til nyeste version, og slet irrelevante temaer.

2. Opdatér plugins til nyeste version

Det er nødvendigt med opdaterede plugins samt at deaktivere dem, du ikke længere benytter.

3. Brug stærke passwords

Forskellige og stærke passwords til hhv. ftp, webhotel og selve hjemmesiden styrker sidens sikkerhed. Et stærkt password indeholder f.eks. specialtegn, store og små bogstaver og tal. Det besværliggør hackerens adgang.

4. Omdøb Admin-brugeren

Din WordPress-installation oprettes ofte med en tildelt bruger ved navn admin. For at minimere risikoen for et brute-forced angreb anbefaler vi, at du omdøber eller sletter denne tildelte bruger.

5. Backup

Du har selvfølgelig en backup af din hjemmeside, ikke? Hvis ikke, så se at få en lavet med det samme. En backup kan være altafgørende for at få din hjemmeside op at køre igen.

Med de ovenstående fem punkter på plads er den grundlæggende sikkerhed i orden. Det er muligt at intensivere sikkerheden yderligere via plugins som f.eks. iThemes Security.

Er du ikke den tekniske type, vil vi anbefale, at du allierer dig med én, der er, da det er vigtig at forstå de avancerede indstillinger, som et plugin som dette tilbyder, før du implementerer det.

En serviceaftale giver tryghed

Vægter du også en sikker og opdateret hjemmeside, og har du behov for assistance?

Opret en serviceaftale med Web2Media. Vi tilbyder, at en af vores rådgivere holder øje med din WordPress-hjemmeside. Og skulle uheldet være ude, har vi en udvikler klar til at hjælpe dig. På denne måde er du garanteret en hjemmeside, der både er opdateret og sikkerhedsmæssigt i orden. Dette kan vi tilbyde til en pris på kr. 3.500,- årligt.

Kontakt os og hør nærmere.

Kontakt mig