Mål
At maksimere marketingudbytte for øget omsætning.
Strategi
At optimere kanalisering af marketingbudget på tværs af digitale kanaler og indsatser via data.
Målbar værdi
Skal vi ikke lige uddybe det?
Bog & idé, en del af Index Retail, er landets største boghandler med mere end 110 fysiske butikker landet over og en webshop med tilhørende kundeklub.
Siden 2015 har Bog & idé haft en klar omni-channel- og vækststrategi for fastholdelse af deres førende markedsposition via løbende udvikling af services tilpasset både kunder, brugere og butiksejeres behov – både offline og online.
Mål:
Maksimering af marketingudbytte for øget omsætning
I forbindelse med eksekvering af den digitale forretningsstrategi søgte Bog & idé en samarbejdspartner til:
- At øge udbyttet af den digitale marketingindsats
- Faglig sparring og strategi omkring valg af marketing automation-system og optimering af brugerrejsen med udgangspunkt i klassiske UX-optimeringer
- Strategisk sparring omkring bl.a. kundeklub-udviklingen og løbende implementering. Her faldt valget på Web2Media.
Strategi:
Optimere kanalisering af marketingbudget på tværs af digitale kanaler og indsatser via data
Via dataindsigt på eksisterende kanaler og benchmarking på tværs af den store erfaringspalette Web2Media har, så vi store muligheder for at genbesøge den digitale strategi for kanaloptimering og dertil allokering af annoncekroner baseret på data forud for mavefornemmelser.
Med øje for digitale kunderejser udarbejdede og implementerede vi optimeringstiltag på tværs af kanalerne Google Ads, sociale medier og e-mail.
Særligt for Google Ads-kanalen betød det, at vi ombyggede strukturen og skabte et mere dynamisk og automatiseret setup, der har gjort det muligt kontinuerligt at udbygge kontoen og den underliggende performance, som resulterer i flotte tal.
Resultater:
Funnel-optimering og kanalisering af marketing medvirker til 46% stigning i omsætning
De sidste tre år har Bog & idé løftet toplinjen bl.a. via løbende fokus på optimering af den digitale marketingindsats. Og særligt siden samarbejdet i 2019 overgik til et klassisk “Get More-samarbejde”, hvor Web2Media fik udvidet ansvar for især de betalte kanaler og organisk trafik, har Bog & idé set en markant fremgang i KPI’er med resultater, der har overgået alle forventninger. Det fortsatte arbejde med Marketing Automation/E-mail marketing-strategien og løbende UX-optimeringer har også spillet en væsentlig rolle i de gode resultater.
Inden der går for meget ananas i juicen, er det væsentligt at påpege, at vi er lykkedes med at reducere marketingspendet samtidig med, at vi vækstede KPI’erne - noget Bog & idé og Web2Media i fællesskab kan være stolte af:
- 46% stigning i omsætning online
- 65% vækst i omsætning på Google Ads uden fald i ROAS
- 45% nye brugere i webshoppen (01. oktober 2019 - 1. marts 2020)
- 300% stigning i julesalg
Løsning:
Datafundament og skarp kanalstrategi skaber agil marketing-motor
Bog & idé er, i perioden for casen med de imponerende 46% øget omsætning, gået fra silotænkning for allokering af marketingbudget på tværs af kanaler til en holistisk og taktisk tilgang. Via dataindsigt på nøglemålgrupper, som vi løbende har identificeret via segmentering og transaktionsanalyser, har vi fokuseret på marketingaktiviteter og tiltag i hele kunderejsen. Det har sikret en tilgang af både nye købelystne kunder samt fastholdelse af eksisterende - bl.a. via kundeklubben.
Ovenstående resultater er dermed realiseret via et løbende tæt samarbejde, der spænder bredt:
- Digital strategi, herunder kanal-allokering og benchmarking
- Betalt annoncering (Google Ads samt Facebook især)
- User Experience og konverteringsoptimering
- E-mail marketing
- Søgemaskineoptimering
Særligt har vi i samarbejdet haft fokus på løbende at kigge ind på den data, Bog & idé allerede havde til rådighed, og således effektivisere marketingbudget og ikke mindst udbyttet. Data har skabt fundamentet for en agil marketingmotor, hvor der løbende er check-in på spend-allokeringer for altid at sigte efter højest mulige performance, ROAS og ROI.
Bog & idés egne ord om samarbejdet:
”Web2Media er ikke kun en samarbejdspartner, der har en stor andel i den vækst, vi har oplevet den seneste tid – de er nærmest blevet én af os! Vi oplever gang på gang proaktive, professionelle og jordnære rådgivere og specialister, der tager ansvar for deres opgaver og ser vores forretning, som var det deres egen. Vi kan virkelig mærke, at alle vi taler med hos Web2Media brænder for deres arbejde og gør alt, hvad de kan for at levere en performance, der ligger over det, der er forventet.”
Nicolai Lind Jørgensen, E-commerce Manager, Bog & idé
Skal vi også hjælpe dig?
Har casen vagt din interesse? Og vil du gerne have vores bud på, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at vækste online og sikre maksimal marketing ROI? Så er du velkommen til at kontakte os - det forpligter ikke.