Skal vi ikke lige uddybe det?

FirstAgenda sætter dagsorden med leadgenererende B2B-kampagne

Sammen med FirstAgenda har vi udrullet en resultatstærk og dagsordensættende kampagne, der har leveret brandvarme leads til B2B-virksomheden.

Mange i vores branche vil sige, at det er mere kompliceret at generere leads til B2B end til B2C. Men bare fordi sammenhængen mellem kampagner og en positiv ROI er mindre tydelig for B2B (end for B2C), betyder det ikke, at den ikke er der. Tværtimod.

Første punkt på dagsorden: Hvad var vores målsætninger?

FirstAgenda udvikler software til effektivisering af møder. Og selvom målgruppen har et stærkt behov for at optimere deres møder, er det ikke altid digitale løsninger, der står øverst på listen, når de leder efter løsninger. Tidligere har FirstAgenda markedsført sig på Facebook og LinkedIn, men de var klar til at afprøve nye kanaler.

Derfor satte vi disse målsætninger øverst på dagsordenen:

  • At skabe kendskab hos målgruppen
  • At komme i dialog med målgruppen

FirstAgenda-casen er unik, fordi den ikke handler om at konvertere leads til kunder. Produktet, som vi sammen har markedsført – Assistant – er en gratis app, så formålet var derfor ikke at generere kunder, men at komme i dialog med målgruppen.

Næste punkt på dagsorden: Hvad gjorde vi?

Som det første definerede vi en afgrænset målgruppe. Her havde vi fokus på ledere og beslutningstagere i erhvervslivet.

Derfor indgik vi et samarbejde med et onlinemagasin for ledere og beslutningstagere. Det gjorde vi ud fra antagelsen om, at hvis du er interesseret i onlinemagasinet, så er du med en vis sandsynlighed også interesseret i FirstAgendas produkt.

Vi arrangerede et setup, så vi fik adgang til at sende e-mails gennem onlinemagasinets nyhedsbrev – sponsoreret af FirstAgenda.

Vi sendte to e-mails af sted i onlinemagasinets nyhedsbrev med links til FirstAgendas hjemmeside.

Sidste punkt på dagsorden: Hvad er resultaterne af indsatsen?

  • 9.571 e-mails (sendt til ledere og beslutningstagere)
  • 57 nye leads (47 udfyldte kontaktformular, 10 downloadede e-bog om mødeeffetivisering)

Men vigtigst af alt har feedbacken fra FirstAgendas konsulenter været, at det er kvalitetsleads. Ud over en fordelagtigt lav klikpris så har vi ramt hovedet på sømmet.

FirstAgenda er ikke bare kommet i dialog med hvilke som helst beslutningstagere. De har fået plantet frø hos nøglespillere fra større danske virksomheder.

Selvom det ikke var en direkte målsætning, har kampagnen naturligvis givet pæn trafik til FirstAgendas hjemmeside – det højeste antal besøgende i den måned, vi skød kampagnen af sted (ca. 40 % højere end gennemsnitstrafikken).

Vi forsøger så vidt muligt at klare digitale marketingopgaver in-house, men når vi så bruger et bureau, er det altafgørende, at det er nogen, der hurtigt kan sætte sig ind i dét, vi laver. Og her må jeg sige, at det er en fornøjelse at arbejde sammen med Web2Media.

De er gode til at se strategisk på hele vores forretning – og hvor vi vil hen – samtidig med at de udfordrer vores idéer. Sidst men ikke mindst har vi en god kemi – en kerneforudsætning for stærkt samarbejde. Vi bliver mødt i øjenhøjde af dedikerede og passionerede medarbejdere.

Troels Skovsbøll Emborg
Marketingmanager hos FirstAgenda

Hvordan skaber vi værdi?

Til at hjælpe FirstAgenda i mål har vi skabt en ny digital strategi til leadgenerering på B2B-markedet.

Og gennem denne nye digitale strategi og e-mailmarketing er vi nået 100 % i mål med FirstAgendas målsætning.

Læs om digital strategi
Læs om e-mailmarketing

Book uforpligtende sparring

Kig forbi Hundehuset, og lad os tage en snak om din online forretning.
Her er roligt og rart, og vi garanterer, at du får værdi med herfra.

Vi bider ikke – og det binder ikke!