Målbar værdi
”Vi har et rigtig fint og velfungerende samarbejde med Web2Media, som har været gode til at forstå vores forretning, og vigtigheden i vores omnichannel-fokus. Resultaterne har bestemt også været tilfredsstillende, og Web2Medias ’Golf Experten-team’ er gode til både at udfordre, hjælpe og assistere løbende. At vækste vores forretning er et fælles projekt.”
Kim D. Jacobsen, CMO hos Golf Experten
Det hele startede i en baggård i Højbjerg ved Århus i 1993. Her åbnede Golf Experten A/S sin første golfbutik under navnet ’Aarhus Golf Center’. Siden da har det taget fart. I dag har Golf Experten otte butikker på landsplan samt en succesfuld webshop, der tilsammen giver dem titlen som Danmarks største forhandler af golfudstyr- og beklædning.
Golf har de seneste år været et stagnerende marked, men trods det, har Golf Experten formået at vækste. Da Covid-19 pandemien for alvor sætter ind i 2020, stiger interessen for markedet markant – både indenlands, men også internationalt. Væksten bæres i stor stil af nye golfspillere. Den stigende interesse medfører en højere konkurrence fra både allerede eksisterende konkurrenter inden for branchen, men også flere nye udenlandske webshops intensiverer deres indsatser markant.
Det stiller naturligvis også højere krav til Golf Experten. For hvordan sikrer man, at man som virksomhed træffer de bedste langsigtede beslutninger om kanaler, markeder og målgrupper, samtidig med at man også får mere ud af sine marketingkroner? For Golf Experten har det belønnet sig at stille endnu mere skarpt og fokuseret på segmenter, indsatser og kanaler.
Et hurtigt resultatoverblik
Google Ads resultater
- Den samlede omsætning fra online salg steg med 43 %, når vi sammenligner 2020 med 2021 i oktober, som er vores testmåned.
- Højpotentiale-segmentet udgjorde i oktober 2021 70 % af omsætningen online.
- 57 % af køb fra højpotentiale-segmentet er kommet via paid trafik, som understreger vigtigheden af, at vi har brugt segmentet både i Google Ads og via CDP.
Nye segmenter
- Vi fulgte segmenternes adfærd, og deres købsmønstre matcher forventningerne ift. til størrelse på køb og fordeling af genkøb mellem 27. september og 7. november.
- Vi opdagede et stort potentiale i win-back-segmentet, hvor der er gået mere end 8 mdr. siden sidste køb – her arbejder vi med reaktivering på tværs af kanaler.
Sådan arbejdede vi med Golf Experten
Golf Experten har i mange år arbejdet målrettet med deres permissions og har en volumen, der giver gode muligheder for at arbejde med specifikke segmenter. Når vi arbejder med segmenteret førstepartsdata i Google Ads, bygger vi på permissions. Vores erfaring er, at volumen giver mere effekt, og det er derfor ekstra vigtigt at arbejde med at øge antallet af permissions. Vi havde en klar forventning om, at vi kunne hæve konverteringen ved at ramme mere relevant med f.eks. Search Ads og Google Shopping.
Vores analyse afslørede klare højværdisegmenter med en anden adfærd end gennemsnittet, og vi ændrede på prioritering af kundegrupper i kampagner og audiences. I oktober 2021 var en testmåned for hele vores setup. Og resultaterne var tydelige. Vi kunne se, at den betalte trafik opnåede samme gode konverteringsrate som den direkte trafik, og at omsætningen samlet steg med 43 %, hvoraf knapt 60 % var båret af paid trafik.
I dag arbejder vi forsat med de segmenter, som vi har sat gang i, og evaluerer løbende med Golf Experten. Men vi arbejder også med næste optimeringsfase, hvor vi har fokus på kategorier og brands, og hvordan interessen inden køb kan være med til at forudsige en potentiel kundes sandsynlighed for køb og kommende livstidsværdi.
Vidste du, at…
I gennemsnit giver målrettet brug af førstepartsdata på tværs af kanaler 3 gange mere vækst og halvanden gange færre omkostninger over tid sammenlignet med dem, der ikke bruger det.
Google & Boston Consulting Group Research 2021. Web2Medias cases understøtter konklusionen også for dansk e-com.
Få en uforpligtende sparring
Skal du også have mere ud af dine marketingkroner? Vi har mange års erfaring med tracking, rapportering og analyse – alt sammen noget, der kan berige dine marketingindsatser. Kontakt os allerede i dag og få en uforpligtende sparring om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Vi glæder os til at høre fra dig.