Jyske Bank x Aarhus HC
En helt ny form for sponsorsamarbejde
Når en lokal virksomhed virkelig vil gøre en forskel i lokalsamfundet, mener vi, at det fortjener maksimal opmærksomhed.
Derfor har vi sammen med Aarhus HC og Jyske Bank udviklet en ny tilgang til sponsorater, der ikke kun øger synligheden på kort sigt, men også efterlader et varigt indtryk.
Næsten ét ton tøj indsamlet – klar til nyt liv
Viby Hallen fyldt til Grøn Bazar med +1.000 mennesker
Skabt positiv omtale og øget synlighed for sponsoratet
Hvad gik det ud på?
I fællesskab med Jyske Bank og Aarhus HC, afholdt vi en workshop, hvor vi sammen udfordrede konventionelle tankegange og skubbede grænserne for det traditionelle sponsorsamarbejde. Sammen udtænkte og planlagde vi meningsfulde events, som skulle komme Aarhus og omegn til gode. Derefter lagde vi en stærk kommunikationsstrategi, der skulle udbrede kendskabet til de planlagte events og hvem, der stod bag.
Den grundlæggende tanke i kommunikationen var enkel, men kraftfuld: At lade Aarhus HC stå som afsender på initiativerne med Jyske Bank i ryggen. På denne måde skabte vi en enormt troværdig og overbevisende kommunikation, hvor Jyske Bank fik massiv opmærksomhed, ledet af en lokal klub, som alle håndboldentusiaster i omegnen kender og elsker.
Når sport, fællesskab og bæredygtighed skaber synergi
Flagskibet i samarbejdet mellem Aarhus HC og Jyske Bank blev et event ved navn "Grøn Bazar", som blev arrangeret i partnerskab med Aarhus Kommune. Dette initiativ havde til formål at indsamle brugt sportstøj, som ellers ville blive smidt ud, og give det brugte tøj videre. På denne måde kunne det genanvendte sportstøj bringe glæde til andre og samtidig skåne miljøet. Hele 11 lokale idrætsforeninger deltog i indsamlingen af brugt sportstøj og sko, som blev sorteret af frivillige og derefter stillet til rådighed ved Grøn Bazar i Viby-hallen. Her blev tøjet distribueret gratis til de fremmødte.
Grøn Bazar var en kæmpe succes med over 1.000 deltagere – næsten tre gange så mange som forventet.
Efter en vellykket afvikling af Grøn Bazar blev videoer og billeder fra begivenheden delt på både Aarhus HC’s og Jyske Banks og platforme. På denne måde skabte vi et sponsorsamarbejde der gjorde en synlig forskel som en hyldest til både sport, fællesskab og bæredygtighed.
Udtalelse fra Aarhus HC
"Web2Media har ikke blot vist ekspertise i konceptudvikling, men har også konstant udfordret og inspireret os gennem hele processen. Deres evne til at sprede kendskabet til vores events har været imponerende, og de har sikret, at vi har fået maksimal digital værdi ud af de fantastiske tiltag, vi har stablet på benene sammen med Jyske Bank.”
/Peter Bredsdorff-Larsen
Vi hjalp med
- Workshop med brainstorm på fysiske events og markedsføring
- Kommunikationsstrategi for sponsoratet
- Opsætning og drift på testimonials og annoncer for events
Strategi
At bruge Aarhus HC’s store digitale reach til at sprede budskabet om samarbejdet med Jyske Bank og ambitionen om at lave bæredygtige lokale events.
Mål
- Styrket synlighed og opbakning til Jyske Bank og Aarhus HC's events.
- Øget begejstring for velgørende initiativer i Aarhus.
- Maksimering af Jyske Banks brandværdi som sponsor.
Nysgerrig på mere?
Kim Jørgensen er partner hos Web2Media og har mange års erfaring med sponsorater, frivillighed og digital markedsføring. Han brænder for at skabe og eksekvere innovative koncepter, der maksimerer værdien af sponsoraftaler for alle parter.
Kontakt Kim her og få en uforpligende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få mere ud af jeres sponsoraftaler.