Skal vi ikke lige uddybe det?

SPORT24 slår black friday-rekorder med datadrevet strategi

Web2Media og SPORT24 har haft taktiktavlen og spilstrategierne fremme op til black friday – en af årets vigtigste dage for omsætningen. Sammen har vi udarbejdet kampagner, der har haft til formål at skabe mest mulig synlighed, genkendelighed og aktivitet hos målgruppen – med fuld fart på Sjælland. Det er lykkedes os at spille sammen som et hold, og vi kan ikke få armene ned over de forhøjede klikrater, et øget direkte og afledt salg gennem push-kanalerne Display, YouTube og Facebook og et imponerende løft i brandsøgninger. Vi bringer alle kamp(agn)ens højdepunkter her.

Disse målsætninger havde vi, før kampagnerne blev skudt i gang

Branding

  • Løft i antallet af brandsøgninger på Sjælland
  • Øget omsætning fra brandsøgninger

Synlighed

  • CPM under 25 på display (inkl. wallpaper + data)
  • Mindst 9 mio. banner/video visninger til målgruppen

Datadrevet strategi – inside out-taktik

Når vi ”datadriver” vores rådgivning hos Web2Media, tager vi det alvorligt. Vores tilgang til Display (vi kalder det RTB - Real time bidding) køres via DSP'en Adform, som dækker de store danske nyhedsmedier og ikke mindst giver mulighed for unikke segmenteringsmuligheder.

Forud for kampagnen foretog vi sammen med Nordic Data Ressources en konkret undersøgelse af SPORT24’s kundesegment. Med afsæt i et repræsentativt datasæt på 2.000 kunder identificerede vi de fire mest profitable mosaiktyper (segmenter). Således kunne vi aktivt sikre, at de mest profitable/relevante segmenter blev eksponeret for RTB-kampagnen. ”Taktikken” kaldes også inside out: Vi byder på målgrupper frem for medier for at sikre, at vi i stedet for at ramme brugerne bredt på ét medie rammer plet på de mest lønsomme brugere på tværs af medier.

… og resultaterne?

I kampagnen beriget med nævnte data så vi en konverteringspris til 53 % af prisen. Facebook leverede høj ROAS på aktiviteter med salgsfokuseret KPI, og stort og segmenteret reach på video og branding sammen med YouTube. Black friday tager til i intensitet, for hvert år der går. Konkurrencen om forbrugerens opmærksomhed er blevet både sværere og dyrere. Alligevel er det lykkedes os at opnå stort set alle målsætninger, bl.a. at styrke SPORT24’s brandsynlighed på Sjælland:

Branding

I både Region Hovedstaden og Region Sjælland ser vi en stigning i brandsøgninger på Google Trends:

Herudover har kampagnen løftet klikraten og omsætningen:

  • Klikrate på 80 % over sammenlignelig benchmark i Danmark
  • Markant løft i omsætning fra brandsøgninger – samlet 300 % større omsætning end sidste år

Synlighed

  • Effektueret CPM på 20,9 på display samt høj positiv ROI på retargeting
  • Over 10 mio. visninger for en velafgrænset gruppe gennem intelligent marketing

Vi forholder os til tallene – og går skridtet videre. Vi undersøger grundigt, hvordan visninger er fordelt regionalt, og vi sørger for, at vi f.eks. ikke betaler for små bannervisninger eller spildvisninger uden for målgruppen. Vi skaber gode resultater ved løbende at optimere de mest effektive aktiviteter.

Alt dette har vi ikke kunnet gøre alene. Black friday-kampagnens succes falder tilbage på en fælles indsats – et samarbejde med en velfungerende webshop, lækkert grafisk materiale og øvrige offline marketingaktiviteter, der sammen med åbningen af flere butikker på Sjælland (opkøb af Stadium) har ført til enestående SPORT24-præstationer.

Hvordan skaber vi værdi?

Værdien for SPORT24 blev skabt gennem Display-annoncering og Facebook.

Den tilgang, vi har brugt til display-annoncering, hedder RTB (real time bidding). RTB giver os unikke segmenteringsmuligheder.

Læs om real time bidding
Læs om Facebook-annoncering

Book uforpligtende sparring

Kig forbi Hundehuset, og lad os tage en snak om din online forretning.
Her er roligt og rart, og vi garanterer, at du får værdi med herfra.

Vi bider ikke – og det binder ikke!