Vi søger en Data Insights Manager til vores afdeling i Aarhus

Vil du være en del af Web2Media?

Forretningsorienteret og pragmatisk digital Data Insights Manager søges

Vi arbejder med Danmarks mest spændende virksomheder og skaber dagligt resultater funderet dybt i dataindsigter. Drømmer du om at arbejde i krydsfeltet mellem forretning, data og kundeoplevelser? At du hver dag gør en forskel for virksomheder på tværs af brancher og deres kunder? At blive en del af et hold, der skaber løsninger, der får vores samarbejdspartnere til at vinde deres marked.

Web2Media søger Data Insights Manager til vores UX og Data Insights team. Vi er et digitalt rådgivningshus, der lykkes med at udvikle os sammen med kunderne. Vi har altid kunden i fokus, og vores rådgivning favner alle digitale markedsføringskanaler og disciplinerne, der får dem til at virke.

Kulturen er ligefrem, og vi vil altid hinanden – vores kunder, leverandører og kolleger – det bedste. Vi tror på, at det, du giver, kommer tifold igen.

 

Stillingen

Vi leder efter en person, der evner at se helheden i vores samarbejdspartneres forretning, men samtidig kan dykke ned i detaljerne. Dit daglige arbejde kan være at lave rapportering, performance-test, taktisk budgettering og analysere massive mængder kundedata. Du kan formidle dine indsigter internt og til kunden. Du arbejder naturligt med både deskriptive og predictive analysemetoder. Du er enten nyuddannet eller har 2-3 års erfaring i en lignende stilling

Dit arbejde vil tage udgangspunkt i Web2Medias kunder på tværs af alle brancher og kan f.eks. indeholde:

  • Monitorering af performance
  • Analyser af brugeradfærd på tværs af kanaler
  • Rapportering og rådgivning omkring optimal rapportering af KPIer
  • Strategisk marketing budgettering og opfølgning
  • Datavisualisering
  • Transaktionsanalyse og kobling til marketingindsatser
  • Kombination af datakilder og datarens
  • Dialoger med kunden og forberedelse af salgsmateriale
  • Projektledelse og planlægning

Vi leder efter en profil, der nyder at eksekvere på tværs af alle brancher og trives med variationen i at arbejde med alt fra hård industri, saas, retail og både store og små virksomheder. Du bevarer overblikket og holder fokus på kundens forretning - selv med skarpe deadlines. Du kan genkende dig selv i nedenstående:

  • Du er nysgerrig og omsætter din nysgerrighed til optimale løsninger sammen med dine kolleger
  • Du har en stærk interesse i digital forretning
  • Du kender Google Analytics og har arbejdet i SPSS eller R
  • Du føler dig hjemme i Excel
  • Du trives med variation og finder inspiration i at arbejde med en række forskellige problemstillinger i løbet af en arbejdsdag
  • Du har en viden om hvordan kundens digitale økosystem fungerer fra offline mod SEO til ads, SoMe, e-mail og website

 

Kompetente kolleger og samarbejdspartnere

Vi forventer, at du kan indgå i tæt samarbejde med vores rådgivere og UX & Data Insights Teamet. Du vil hurtigt komme til at arbejde med flere specialister i huset.

Du vil blive mødt af et kontor, der summer af liv, faglig sparring, interesserede kolleger, og du vil blive klædt godt på til at lykkes. Vi praktiserer nabolæring, og du vil blive lært op af nogle af landets førende specialister.

Lyder ovenstående som ’dig’, så smid en ansøgning inkl. cv til os på ansoegning@web2media.dk, og vi vender tilbage til dig asap. Deadline for ansøgninger er 22.02 2021

Se i øvrigt gerne mere om at arbejde sammen med os i Web2Media.dk her.