Vi søger en Digital Data Insights Manager

Vil du være en del af Web2Media i hjertet af Aarhus?

Drømmer du om at arbejde i krydsfeltet mellem forretning, data og kundeoplevelser? Vil du være med til at gøre en forskel for virksomheder på tværs af brancher og deres kunder? Så er det dig, vi søger som Digital Data Insights Manager til vores kontor i Aarhus!

 

Web2Media er et datadrevet, digitalt marketing bureau med høje ambitioner og en god uformel atmosfære – og så er vi placeret lige i hjertet af Aarhus. Vi har kunden i fokus, og vores indsats kendetegnes ved, at vi udvikler vores danske og internationale kunders forretning digitalt ved kompetent rådgivning, sparring og dybdegående analyser.

Vi er i rivende udvikling og søger lige nu en forretningsorienteret og pragmatisk Digital Data Insights Manager, der skal være med til at rådgive omkring dataflow, lave rapportering, performance-test, taktisk budgettering og analysere kundedata.

Du bliver en del af vores tætknyttede og ambitiøse Insights & Intelligence team, der skaber løsninger gennem dataindsigter og rapporteringer, som får vores samarbejdspartnere til at vinde deres marked.

Din rolle

Som Digital Data Insights Manager hos Web2Media bliver dit daglige arbejde at rådgive omkring dataflow, lave rapportering, performance-test, taktisk budgettering og analysere massive mængder kundedata. Du evner at se helheden i vores samarbejdspartneres forretning, men kan samtidig dykke ned i detaljerne. Du kan formidle dine indsigter internt og til kunden. Du arbejder naturligt med både deskriptive og predictive analysemetoder.

Dit arbejde vil tage udgangspunkt i Web2Medias kunder på tværs af alle brancher og kan f.eks. indeholde:

  • Analyser af brugeradfærd på tværs af kanaler
  • Rapportering og rådgivning omkring optimal rapportering af KPIer
  • Datavisualisering
  • Monitorering af performance
  • Transaktionsanalyse og kobling til marketingindsatser
  • Kombination af datakilder og datarens
  • Dialoger med kunden og forberedelse af salgsmateriale
  • Projektledelse og planlægning

Din profil

Vi forestiller os, at du er enten nyuddannet eller har 2-3 års erfaring fra en lignende stillling. Du nyder at eksekvere på tværs af alle brancher og trives med variationen i at arbejde med alt fra hård industri, saas, retail og både store og små virksomheder. Du bevarer overblikket og holder fokus på kundens forretning - selv med skarpe deadlines. Du kan genkende dig selv i nedenstående:

  • Du har en stærk interesse for digital forretning
  • Du kender Google Analytics og har arbejdet i SPSS eller R
  • Du føler dig hjemme i Excel
  • Du trives med variation og finder inspiration i at arbejde med en række forskellige problemstillinger i løbet af en arbejdsdag
  • Du er nysgerrig og omsætter din nysgerrighed til optimale løsninger sammen med dine kolleger

Vi tilbyder

Som en del af Web2Media bliver du en del af et stærkt fællesskab, der er præget af gode initiativer, der har fokus på trivsel, sundhed, motion og arbejdsglæde. Vores mange sociale aktiviteter og fællestræninger har blandt andet betydet, at vi i sommeren 2021 blev kåret som Danmarks Sundeste Arbejdsplads i Region Midtjylland. Læs mere om vores kåring her.

Du vil blive mødt af et kontor, der summer af liv, hvor kulturen er åben og ligefrem, og vi vil altid hinanden, vores kunder og leverandører det bedste. Vi tror på, at det du giver, kommer tifold igen og vi kalder det: Give More – Get More.

Udover det kan du se frem til:

  • Faglig sparring med nogle af landets førende digitale specialister
  • Personlig og faglig udvikling
  • Gensidig fleksibilitet
  • En fantastisk frokostordning, god kaffe og lækker frugt
  • Personaleture, rabatordninger og fri fitness

Om Web2Media

Vi er ét af Danmarks førende digitale marketing bureauer med mere end 60 digitale eksperter, som har specialiserede kompetencer inden for både B2B og B2C. Vi befinder os godt i overhalingsbanen, og vores succes er kommet til udtryk på mange måder – blandt andet med Gazelle-kåring fire år i træk samt adskillige finaleplaceringer ved Google Premier Partner Awards. Når vi ikke nørder digitale forretninger, værdsætter vi vores ugentlige fredagsbar eller udfordrer hinanden i bordtennis.

Lyder det som noget for dig?

Ønsker du at søge stillingen, kan du sende din ansøgning inklusiv dit CV til os her eller klikke på ansøgningsknappen ”Ansøg her” nederst på siden.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte analyse- og CX-ansvarlig, Louise Broe Sørensen, på telefon +45 52 26 10 17.

Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Se i øvrigt mere om at arbejde sammen med os i Web2Media her.

Vi glæder os til at høre fra dig!