Vi søger en integrationsspecialist

Vil du være en del af Web2Media i hjertet af Aarhus?

Har du solid erfaring med backend? Motiveres du af at udvikle og integrere løsninger, der hjælper virksomheder med at udvikle deres forretning? Så er det dig, vi mangler som integrationsspecialist hos Danmarks førende digitale marketing bureau i Aarhus.

 

Web2Media er et datadrevet, digitalt marketing bureau med høje ambitioner og en god uformel atmosfære. Vi har kunden i fokus, og vores indsats kendetegnes ved, at vi udvikler vores danske og internationale kunders forretning digitalt ved kompetent rådgivning, sparring og dybdegående analyser.

Vi leder efter en ambitiøs og erfaren integrationsspecialist til vores dedikerede team, Web2Media Labs, der skal være til at udvikle og integrere løsninger og produkter, analysere på store mængder af data, sikre daglig leverance på flere microservices og være bindeleddet mellem vores egne systemer og kundens løsninger.

Du bliver en del af et stærkt team, der består af seks medarbejdere, som altid har hinandens faglige og personlige udvikling for øje. Teamet har fingeren på pulsen i forhold til hvilke formater, produkter og systemer, der bedst udvikler den enkelte kundes forretning.

Din rolle

Som integrationsspecialist vil du sammen med teamet spille en afgørende rolle i udvikling og integrationen af kundernes løsninger. Du er ligeledes bindeleddet mellem os og vores Marketing Automation team, som du dagligt skal assistere og levere integrationer til.

For at være et godt match til stillingen skal du således have lyst til et mix af følgende opgaver:

  • Opdatere/udvikle integrationer
  • Database arkitektur og analyse på store mængder af data
  • Sikre daglig leverancer på flere microservices
  • Tilpasning og vedligeholdelse af vores egne produkter
  • Sparring på løsningsarkitektur
  • Ad-hoc automation opgaver i huset

Ovenstående arbejdsopgaver er ikke nødvendigvis givet på forhånd, da du som integrationsspecialist hos Web2Media selv kan være med at præge dine arbejdsopgaver og udvikle dem hen ad vejen.

Din profil

For os er det ikke vigtigt, at du har bureauerfaring, men vi lægger vægt på, at du har siddet i en lignende stilling, og at du har minimum fire års professionel erfaring med objektorienteret PHP, GIT, Webservices og et højere kendskab til framework, gerne Drupal, Laravel eller tilsvarende. Det er desuden en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med JavaScript eller React.

Du formår at sætte dig i kundens sted, og så er du en dygtig kommunikatør – både skriftligt og mundtligt. Du arbejder selvstændigt og kan drive dine egne projekter, naturligvis med masser af sparring og support fra hele teamet. Men vigtigst af alt er det, at du har den rette indstilling til at lære nye ting, så du kan hjælpe med udviklingsopgaver på tværs af huset.

Sidst, men ikke mindst, leder vi efter en person, der vil være en del af et team med en stærk holdånd, hvorfor personlige egenskaber er lige så vigtige for os som faglige kompetencer. Du yder dit bedste, leverer til tiden og medvirker til fastholdelsen af en stærk og positiv kultur.

Vi tilbyder

Vi er ét af Danmarks førende digitale marketing bureauer med mere end 65 digitale eksperter, som har specialiserede kompetencer inden for både B2B og B2C. Vi befinder os godt i overhalingsbanen, og vores succes er kommet til udtryk på mange måder – blandt andet med Gazelle-kåring fire år i træk samt adskillige finaleplaceringer ved Google Premier Partner Awards. Når vi ikke nørder digitale forretninger, værdsætter vi vores ugentlige fredagsbar eller udfordrer hinanden i bordtennis.

Du vil blive mødt af et kontor, der summer af liv, hvor kulturen er åben og ligefrem, og vi vil altid hinanden, vores kunder og leverandører det bedste. Vi tror på, at det du giver, kommer tifold igen og vi kalder det: Give More – Get More.

Udover det kan du se frem til:

  • Faglig sparring med nogle af landets førende digitale specialister
  • Personlig og faglig udvikling
  • Gensidig fleksibilitet
  • En fantastisk frokostordning, god kaffe og lækker frugt
  • Et væld af sociale arrangementer og personaleture – samt rabatordninger og fri fitness

Lyder det som noget for dig?

Ønsker du at søge stillingen, kan du sende din ansøgning inklusiv dit CV til os her eller klikke på ansøgningsknappen ”Ansøg her” nederst på siden.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of People & Culture, Ane Bruhn, på telefon + 45 71 99 00 11.

Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Se i øvrigt mere om at arbejde sammen med os i Web2Media her.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!