Motion Graphic Designer
Har du en krøllet hjerne – og er du samtidig god til at visualisere dine tanker grafisk? Vil du være med til at kreere content og motion graphic design for nogle af landets mest ambitiøse og største digitale virksomheder? Så er du måske vores nye kollega i hjertet af Aarhus.
Web2Media er et datadrevet, digitalt rådgivningshus med hovedkontor i Aarhus og en afdeling i København. Vi har kunden i fokus, og vores indsats er kendetegnet ved, at vi udvikler vores danske og internationale kunders digitale forretning ved kompetent rådgivning og dybdegående analyser. Vi er pt. 80 ildsjæle og vækster stabilt.
Kulturen hos os er åben og ligefrem, og vi vil altid hinanden, vores kunder og leverandører det bedste. Vi befinder os godt i overhalingsbanen, og vores succes er blandt andet kommet til udtryk ved fem Gazelle-kåringer samt adskillige finaleplaceringer ved Google Premier Partner Awards – senest som vinder i kategorien ’International Growth’ for vores arbejde med international expansion for vores kunder. Men fremfor alt er vi nede på jorden og vægter ordentlighed, integritet og kvalitet.
Din rolle
Men helt ærligt – alt det, du lige har læst, det har nok ikke din store interesse. For du tænker kreativt og digital performance må nogle andre stå for. Det har vi heldigvis også et helt team, der tager sig af. Din rolle er til gengæld at levere rigtig godt materiale til teamet, som de kan indrykke på bl.a. sociale medier som Meta, TikTok, YouTube, Google display og mange andre kanaler.
Materialet vil du producere i samarbejde med resten af det kreative team. Du er med lige fra idé-fasen til konceptudvikling og selve udarbejdelsen af forskellige typer materiale. Vi har dertil vores egen videograf, som også har brug for din hjælp i post-produktionen med motion design – og har du mod på det, kan videoklipning også blive en del af dine opgaver.
Vores kunder spender bredt. Lige fra store, kendte brands til mindre webshops og servicevirksomheder. Vi har dog særligt én kunde, som du skal hjælpe til på til en start. Vi kan ikke røbe her, hvem det er, men det er en kunde med en tårnhøj kendskabsgrad, så vi er sikre på, at du kender dem.
Din profil
Vi forestiller os, at du har 3-5 års erfaring fra en lignende rolle. Gerne fra bureau. Du har masser af praktisk erfaring med Adobe-pakken, herunder After Effects, Menia Encoder, Photoshop samt Premier Pro og/eller Final Cut. Vi forventer faktisk, at du mere eller mindre kan springe ind i rollen og gå i gang med opgaverne – så det er vigtigt, at du har styr på programmerne! Alt det andet herinde skal vi nok lære dig.
Skal vi summe det op, håber vi, at du kan genkende dig selv i følgende:
- Du har et kreativt sind
- Du mestrer at fange, inspirere og vække målgruppens nysgerrighed med dine designs
- Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og praktisk erfaring med i bagagen
- Du har fuldstændig styr på Adobe-pakken, herunder After Effects samt Premier Pro
- Det vil være fedt, hvis du også kan arbejde i PowerPoint
- Du er opsøgende og ikke bange for at dele ud af dine kreative og grafiske idéer
- Du er grundig, detaljeorienteret og har tjekket dit materiale godt igennem inden aflevering til aftalte tid
- Du kan arbejde selvstændigt og trives med at have ansvar
- Du holder dig opdateret på de nyeste trends og tendenser indenfor motion graphics
Vi tilbyder
En stilling på 37 timer på vores hovedkontor i hjertet af Aarhus, hvor der summer af liv, og hvor du får faglig sparring og interesserede kolleger. Vi vægter fællesskabet højt og gør en særlig indsats for at arrangere aktiviteter, der har fokus på trivsel, sundhed og arbejdsglæde.
Herudover kan du se frem til:
- Faglig og personlig udvikling
- Fleksible arbejdstider
- Mulighed for hjemmearbejdsdage
- Fri fitness og rabatordninger
- Frokostordning, god kaffe og lækker frugt
- En fredagsbar udover det sædvanlige samt årlige arrangementer
- Sundhedsforsikring, pensionsordning og meget mere derimellem
Next step
Vi ønsker at sikre det helt rigtige match, og det rigtige match går som bekendt begge veje. Vi holder derfor samtaler løbende – og bliver ved til vi har fundet den rette.
Lyder ovenstående som dig, kan du sende din ansøgning inklusive dit CV til os ved at klikke på ansøgningsknappen nederst på siden. Du giver med din ansøgning tilladelse til, at dine data evt. deles med ekstern samarbejdspartner inden for rekruttering. Data behandles i henhold til GDPR.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, så kontakt venligst teamleader og Head of Creative, Kia Aagaard på telefon 2092 0843 eller send en mail til kaa@web2media.dk
Du kan også læse mere om det at være ansat i Web2Media her.
Vi glæder os til at høre fra dig!