Vi søger en praktikant til grafisk design hos Web2Media Aarhus

Drømmer du om et målrettet læringsforløb, hvor du udvikler specialistviden om grafisk design i en digital marketing-kontekst, og hvor du ’fast-tracker’ starten af din karriere i trygge rammer?

Så læs videre . . .

Vi er interesserede i at høre om dine faglige ambitioner, men vigtigst af alt – lære personen bag at kende, derfor indkalder vi en stor andel af vores ansøgere til en uformel samtale. Send et par linjer om dig selv via ansøgningsknappen nederst i dette opslag. Hvis du har lyst, er du også velkommen til at uploade en kort video med dig selv.

Web2Media

Web2Media er et datadrevet, digitalt rådgivningshus med hovedkontor i hjertet af Aarhus og med afdeling i København. Vi har kunden i fokus, og vores indsats er kendetegnet ved, at vi udvikler vores danske og internationale kunders digitale forretning ved kompetent rådgivning og dybdegående analyser. Vi er pt. 80 ildsjæle og vækster stabilt.

Kulturen hos os er åben og ligefrem, og vi vil altid hinanden, vores kunder og leverandører det bedste. Vi befinder os godt i overhalingsbanen, og vores succes er blandt andet kommet til udtryk ved fire Gazelle-kåringer samt adskillige finaleplaceringer ved Google Premier Partner Awards – senest som vinder i kategorien ’International Growth’ for vores arbejde med international expansion for vores kunder. Men fremfor alt er vi nede på jorden og vægter vores medarbejderes trivsel højt.

Vi tror på, at det du giver, kommer tifold igen. Vi kalder det: Give More – Get More!

 

Vores praktikantforløb

Vores praktikanter indgår ligesom øvrige medarbejdere som en del af en dynamisk, innovativ virksomhed, hvor man er en del af et team, men har kontakt med hele organisationen! Vi er meget opmærksomme på at sammensætte et stærkt og kompetencegivende forløb, der skal klæde dig på både fagligt, menneskeligt og kulturelt. Vi tilknytter dig en mentor og andre sparringspartnere i løbet af dit praktikforløb. Sammen med dem sætter du retning og mål for din faglige udvikling. Vi ønsker, at vores praktikanter bliver en del af holdet og opfordrer til deltagelse på vores mange forskellige sociale og faglige arrangementer. Læs mere om at være praktikant i Web2Media her.

 

Din rolle

Vi søger en ambitiøs studerende som har lyst til at arbejde inden for grafisk design for vores mange e-commerce og B2B-kunder, såvel som vores egne behov som virksomhed for grafisk design i både intern og ekstern kommunikation.

 

 

Du vil uanset indgå i et dygtigt og ambitiøst team, hvor alle deler samme passion; at udtænke, eksekvere og udvikle digitalt, marketingcentreret grafisk design i samspil med vores fantastiske kunder, HR- og Salg/Marketingafdeling. Vi er nørder, elsker teknik og data, men har samtidigt stort fokus på kundens forretning. Du vil gennem praktikforløbet komme omkring følgende emner og opgaver:

 

  • Web design med fokus på konvertering og brugervenlighed for vores kunder i både B2B (business-to-business) og E-Commerce-sammenhæng
  • Visuel identitets design - Designe brugergrænseflader, der styrker brandidentiteten for kunderne
  • Grafisk design til SoMe- og Google Ads-kampagner
  • Grafisk design til HR- og Salg/Marketing-formål internt og eksternt rettet
  • Billedbehandling
  • Bidrage med best-practise/ny viden inden for dit fagområde
  • Casebaseret arbejde sammen med de andre praktikanter
  • Research-opgaver
  • Styrketest + workshop omkring dine personlige styrker
  • Sociale arrangementer for praktikanter og studentermedhjælpere
  • Faglige oplæg målrettet praktikanter.

Dit udbytte af praktikforløbet afhænger i høj grad af din evne til at samarbejde og kommunikere - og ikke mindst, at du bringer dig selv i spil.

 

Din profil

Vi leder efter profiler med et kreativt, visuelt og detaljeorienteret mindset, der også ønsker at sætte sine menneskelige egenskaber i spil. Du genkender dig selv i følgende:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for grafisk design
  • Kompetencer i Adobes programmer, herunder især Photoshop, InDesign, Illustrator og Xd
  • Ønske om faglig og personlig udvikling
  • Grafisk design, kampagner, webdesign, optimerings design, visuel kommunikation
  • Høj grad af struktur og detaljeniveau i din opgavehåndtering
  • Kommunikerer flydende på dansk og fornuftigt på engelsk.

Du er som person nærværende i mødet med kolleger, samarbejdspartnere og kunder, og byder ind med positiv energi. Du har gode samarbejdsevner og et ønske om at udvikle dig i samarbejde med dine kollegaer. Du arbejder struktureret med blik for væsentlige detaljer. Du spørger gerne om hjælp fra kollegaer, hvis du har brug for sparring.

 

Vi tilbyder

Et praktikantforløb på vores hovedkontor i hjertet af Aarhus, hvor der summer af liv, og hvor du får faglig sparring og interesserede kolleger. Vi vægter fællesskabet højt og gør en særlig indsats for at arrangere aktiviteter, der har fokus på trivsel, sundhed og arbejdsglæde. Vores mange initiativer har blandt andet betydet, at vi i sommeren 2021 blev kåret som Danmarks Sundeste Arbejdsplads i Region Midtjylland, og i august 2023 modtog vi Happy Workplace Certification.

Hos os kan du se frem til

  • Faglig og personlig udvikling
  • 30 timers arbejdsuge
  • Adgang til fitnesscenter
  • Betalt frokostordning, god kaffe og lækker frugt
  • En fredagsbar udover det sædvanlige samt sociale arrangementer

Next step

Send et par linjer om dig selv via ansøgningsknappen. Data behandles i henhold til GDPR.

Ønsket opstart er 15. januar 2024 og vi forventer, at du vil være i praktik hos os i 4-5 måneder med afslutning senest juni 2024. Vi afholder samtaler løbende, indtil vi har fundet de helt rigtige profiler.

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2023

Er du interesseret i at høre mere om praktikforløbet, så kontakt venligst Sarah Lyster Vestergaard på tlf. 25 52 60 39 via mail; sal@Web2Media.dk.