Vi søger en praktikant til SEO

Vil du være en del af Web2Media i hjertet af Aarhus?

Har du høje ambitioner om at blive en specialist til SEO? Vil du kickstarte din digitale karriere i et af Danmarks førende digitale marketing bureauer, hvor faglig sparring, udvikling og det sociale fællesskab vægtes højt? Så har vi praktikpladsen til dig!

 

Web2Media er et datadrevet, digitalt marketing bureau med høje ambitioner og en god uformel atmosfære – og så er vi placeret lige i hjertet af Aarhus. Vi har kunden i fokus, og vores indsats kendetegnes ved, at vi udvikler vores danske og internationale kunders forretning digitalt ved kompetent rådgivning, sparring og dybdegående analyser.

Vi leder efter en ambitiøs praktikant til forårssemesteret 2022, der har lyst til at gennemføre søgeordsanalyser, linkbuilding, optimere landingssider samt udvikle og opsætte indhold på sites for nogle af landets mest ambitiøse og største e-commerce forretninger som fx SPORT 24, Kaufmann, Coolshop og Plantorama. Med andre ord skal du få kundens organiske søgeresultater til at rangere højt på Google.

Du bliver en af del af vores unge og energiske SEO-team, der vægter det sociale fællesskab og det tætte samarbejde om opgaverne højt – og de er klar til at få dig med ombord.

Din profil og arbejdsopgaver

Du er i gang med en videregående uddannelse inden for markedsføring, digital konceptudvikling, kommunikation eller lignende. Som person er du ambitiøs, nysgerrig og har mod på at lære. Du brænder for faget og er klar til at kickstarte din digitale karriere med mange forskelligartede opgaver inden for SEO.

Dine primære arbejdsopgaver kan blandt andet omfatte:

  • Søgeordsanalyser målrettet B2C og B2B virksomheder
  • Content Gap analyser, der kan skabe et større trafikpotentiale med relevans
  • Søgeordsmonitorering via værktøjer som Accuranker og Ahrefs
  • Segmentering af keywords ud fra tema- og rankings karakteristika
  • Tekstforfatning af linkbuilding-artikler
  • Onsite SEO optimering af landingssider
  • Udvikling og opsætning af indhold på baggrund af søgeordsanalyser
  • Udarbejdelse af præsentationsmateriale til møder

Du vil løbende blive introduceret til en række nye værktøjer og få kompetencer, som giver dig praktisk og værdifuld erfaring. Du får lov til at starte projekter op og løbe med opgaverne selv. Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver klædt godt på til opgaverne med et grundigt oplæringsforløb.

Vi tilbyder

Hos Web2Media vil du blive mødt af et kontor, der summer af liv. Kulturen er åben og ligefrem, og vi vil altid hinanden, vores kunder og leverandører det bedste. Vi tror på, at det du giver, kommer tifold igen og vi kalder det: Give More – Get More.

 Som en del af Web2Media bliver du en del af et stærkt fællesskab, der er præget af gode initiativer, der har fokus på trivsel, sundhed, motion og arbejdsglæde. Vores mange sociale aktiviteter og fællestræninger har blandt andet betydet, at vi i sommeren 2021 blev kåret som Danmarks Sundeste Arbejdsplads i Region Midtjylland. Læs mere om vores kåring her.

Udover det kan du se frem til:

  • Faglig sparring med nogle af landets førende digitale specialister
  • Personlig og faglig udvikling
  • En fantastisk frokostordning, god kaffe og lækker frugt
  • Personaleture, rabatordninger og fri fitness

Om Web2Media

Vi er ét af Danmarks førende digitale marketing bureauer med mere end 65 digitale eksperter, som har specialiserede kompetencer inden for både B2B og B2C. Vi befinder os godt i overhalingsbanen, og vores succes er kommet til udtryk på mange måder – blandt andet med Gazelle-kåring fire år i træk samt adskillige finaleplaceringer ved Google Premier Partner Awards. Når vi ikke nørder digitale forretninger, værdsætter vi vores ugentlige fredagsbar eller udfordrer hinanden i bordtennis.

Lyder det som noget for dig?

Ønsker du at søge stillingen, kan du sende din ansøgning inklusiv dit CV til os her eller klikke på ansøgningsknappen ”Ansøg her” nederst på siden.

Arbejdstiden vil være 37 timer i tidsrummet 8-16. Har du studiejob eller afleveringer på studiet imens, er vi naturligvis fleksible. Vi forventer, at du kan starte til januar 2022 og kan blive i ca. 6 måneder.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of People & Culture, Ane Bruhn, på telefon + 45 71 99 00 11.

Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Se i øvrigt mere om at arbejde sammen med os i Web2Media her.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!