Vi søger en studentermedhjælper til digital marketing

Vil du være en del af Web2Medias team i København?

Vil du have et studierelevant job, hvor du får lov til at arbejde med og dygtiggøre dig inden for digital marketing, projektledelse og marketing automation? Og lyder faglig sparring, udvikling og et socialt fællesskab i ét af Danmarks førende digitale marketing bureauer som noget for dig? Så er du måske vores nye kollega i indre København.


Web2Media er ét af Danmarks førende digitale marketing bureauer, der arbejder med markedsføring 360 grader rundt. Vi er netop nu på jagt efter en studentermedhjælper, som har lyst til at arbejde med digital marketing, projektledelse og marketing automation for nogle af landets mest ambitiøse og største digitale forretninger som blandt andet Coolshop, Kop & Kande, Bog & Idé, Kaufmann og SPORT 24.

Du bliver en del af vores hurtigt voksende team i København, der til dagligt arbejder med strategi, kampagner, forretningsudvikling, systemimplementering, dataanalyser, eksekvering og meget, meget mere på tværs af alle kanaler. Her får du lov til at afprøve de fleste discipliner inden for digital markedsføring, og bliver samtidig en del af et socialt fællesskab, hvor det tætte samarbejde om opgaverne vægtes højt.

Har ovenstående fanget din interesse? Så er det nu, du skal læse videre.

Din profil og arbejdsopgaver

Du er studerende på en relevant videregående uddannelse inden for marketing, kommunikation, entrepreneurship eller lignende. Du har mod på at arbejde og dygtiggøre dig inden for hele marketingpaletten og projektlede projekter internt såvel som eksternt for vores kunder.

Dine primære arbejdsopgaver kan blandt andet omfatte:

  • Opsætning, vedligeholdelse og optimering af marketing automation flows 
  • Udvikling og eksekvering af e-mail udsendelser 
  • Analyse af de opsatte marketing automation flows samt e-mail udsendelser
  • Udarbejdelse af salgspræsentationer i PowerPoint
  • Projektledelse og koordinering af marketingrelaterede projekter på tværs af organisationen
  • Bidrage til diverse oplæg og strategiske opgaver, der lander i teamet

Som person er du god til at bevare overblikket og styre projekter i mål. Du er initiativrig, tør arbejde selvstændigt og har mod på at byde ind på forskellige opgaver. Men vigtigst af alt, er, at du har lysten til at lære noget nyt - hver dag.

Du vil løbende blive introduceret til en række nye værktøjer og få kompetencer, som giver dig praktisk og værdifuld erfaring. Du får lov til at starte projekter op og løbe med opgaverne selv. Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver klædt godt på til opgaverne med et grundigt oplæringsforløb samt løbende sparring og opbakning.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en fleksibel stilling på omtrent 10-15 timer om ugen i vores hurtigt voksende team i København, der er beliggende på Store Kongensgade. Her er vi en del af ét af byens nytænkende kontorfællesskaber for mindre og større virksomheder, hvor vidensdeling, networking og sjov er en essentiel del af arbejdsdagen.

Som en del af Web2Media bliver du en del af et stærkt fællesskab, der er præget af gode initiativer, der har fokus på trivsel, sundhed, motion og arbejdsglæde. Vores mange sociale aktiviteter og fællestræninger har blandt andet betydet, at vi i sommeren 2021 blev kåret som Danmarks Sundeste Arbejdsplads i Region Midtjylland. Læs mere om vores kåring her

Udover det kan du se frem til:

  • Faglig sparring med nogle af landets førende digitale specialister 
  • Personlig og faglig udvikling
  • Et væld af sociale arrangementer, personaleture samt rabatordninger
  • Højt til loftet, et dynamisk miljø og en flad struktur

Om Web2Media

Vi er ét af Danmarks førende digitale marketing bureauer med mere end 75 rådgivere og specialister, som er placeret på hhv. vores hovedkontor centralt i Aarhus midtby og i København. Vi arbejder med en bred palette af både B2B og B2C virksomheder, der alle har en ambition om at vinde deres respektive markeder, og ser os som en betroet samarbejdspartner i at nå derhen. Vores succes er blandt andet kommet til udtryk ved fire Gazelle kåringer samt adskillige finaleplaceringer ved Google Premier Partner Awards.

Lyder det som noget for dig?

Ønsker du at søge stillingen, kan du sende din ansøgning inklusiv dit CV til os her eller klikke på ansøgningsknappen ”Ansøg her” nederst på siden. Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Rådgiver og Forretningsudvikler, Dorte Karlsson, på telefon + 45 40 38 20 10. Du kan også læse mere om det at være ansat i Web2Media her.

Vi glæder os til at høre fra dig.