Nyt digitalt katalog: I har efterspurgt, vi har leveret

(Læsetid: Ca. 3 minutter)

Den digitale branche har indtil nu ikke brugt ret meget tid på at arbejde med kataloget, men dette billede er under hastig forandring. Behovet for et stærkt digitalt katalog bliver mere og mere tydeligt. Her kan du læse om AVIOU - vores spritnye digitale katalog til alle jer, der har efterspurgt en automatiseret, dynamisk og agil løsning, der især tilgodeser de mange inspirationssøgende mobilbrugere.

 

Kataloget har i mange år været en fasttømret del af marketingaktiviteterne i de danske virksomheder. Det er med god grund, fordi kun få andre aktiviteter har kunnet generere det samme udbytte. Et godt katalog skaber synlighed, der resulterer i trafik og omsætning i butikken. Samtidig er kataloget super til at inspirere og introducere nye produkter hos eksisterende kunder.

Dog er kataloget, som vi kender det, over de seneste par år blevet mere og mere udfordret. Mange husstande siger “nej tak” til reklamer, prisen for distribution stiger voldsomt, og forbrugerne forventer større ansvarlighed i forhold til miljø og ressourcespild. Samtidig har kataloget vist sig svært at aktivere på digitale kanaler.

Bladrekataloget er ikke en god løsning

De fleste virksomheder løser disse problemer med den samme tilgang: Når kataloget er sendt til tryk, laver de et digitalt bladrekatalog, som de linker til fra deres website.

Denne løsning er nem og forholdsvis "billig". Problemet er, at stadig flere brugere benytter mobilen til at planlægge deres næste køb, og her kommer det digitale bladrekatalog til kort både hvad angår brugervenlighed og muligheden for at interagere via annoncering mv. Der mangler et katalog, som helt fra starten er bygget til de digitale kanaler.

Mød AVIOU - vores nyeste digitale powertool

Derfor har vi udviklet AVIOU - et revolutionerende system til produktion af digitale kataloger. Kataloget er baseret på dine produktdata og til enhver tid aktuelle lagerstatus, opdaterede priser osv. Du kan desuden berige det med et inspirerende layout, flotte billeder og fængende indhold foruden smarte features som produktpopularitet og nyhedsværdi.

Med AVIOU har du ganske enkelt et dynamisk og agilt digitalt katalog optimeret til den kanal, hvor brugerne befinder sig mest: Mobilen.

Fem fordele ved at bruge AVIOU

AVIOU er fra starten skabt til en digital virkelighed, sådan at du slipper for en lang række af de ulemper, der følger med det digitale bladrekatalog. Her er nogle af fordelene ved AVIOU:

  1. Kataloget tilpasser sig den enkelte brugers skærm, så man får en god oplevelse på både mobil, tablet og desktop.
  2. Priser, billeder og produktbeskrivelser opdateres automatisk og følger f.eks. dynamisk din lagerbeholdning.
  3. Du kan nemt tilføje eller fjerne produkter i et katalog - også efter, at det er gået live.
  4. Indholdet kan personaliseres til den enkelte brugers ønsker.
  5. Indhold i kataloget kan genbruges på andre kanaler uden, at du skal starte forfra med opsætningen. Du kan altså med en cirkulær inspirationsrejse bruge dit katalog til at kickstarte en kampagne henvendt til nye målgrupper på eksempelvis Facebook.

Lyder det for godt til at være sandt? Så lad tallene tale for sig selv. I den første store test af systemet er konverteringsraten forbedret med hele 305 % for mobilbrugere og 68 % samlet set (dvs. på tværs af mobil, tablet og desktop). Derudover er antallet af transaktioner forbedret med intet mindre 342 % for mobilbrugere og 76 % samlet set.

AVIOU CR

Som du kan se, kan der være meget at vinde ved at gå fra et bladrekatalog til AVIOU.

Lad os tage en snak om dit digitale katalog

Tøv ikke med at tage fat i mig pr. mail eller telefon, hvis du vil høre mere om AVIOU. Så hjælper jeg dig med at finde ud af, om kataloget er et godt match for dig.

Du er også velkommen til at udfylde formularen nedenfor - så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt. Det hele er naturligvis ganske uforpligtende.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at finde den bedst mulige løsning for netop din forretning.

 

Kontakt mig gerne for AVIOU-demo