Stolt modtager af endnu en Gazelle for 3. år i træk

Vi er endnu engang blevet kåret til at være en gazellevirksomhed, og det er et godt skulderklap for os. Det betyder, at vi er med til at forny den danske e-handel og digitale markedsføring i Danmark.

På savannen er gazellen kendt for at være det elegante, hurtigtløbende og højt springende dyr. Dette er egenskaber, som vi i Web2Media stræber efter, men også formår at være. Foruden at have fart på, så har vi altid en stærkt strategisk hensigt med det vi arbejde, vi udfører - vi vil simpelthen skabe succes for vores kunder med vores digitale indsatser og forbedre deres forretning hver dag.

Den tilgang er vi heldigvis blevet taget godt imod med, og det har i år banet vejen for, at vi nu for 3. år i træk er en anerkendt gazellevirksomhed.

En prestigefyldt kåring 

Børsens kåring finder sted i landets fem regioner henover det sene efterår. Vi var til stede i Scandinavian Congress Center, Radisson Blu i Aarhus, da Region Midtjyllands hurtigst voksende virksomheder skulle kåres. John deltog i festlighederne, hvor årets gode resultater fra gazelle-undersøgelserne blev præsenteret og opsigtsvækkende resultater kom på scenen. Det var en god sen eftermiddag, hvor der var rig mulighed for at spare og netværke med andre danske virksomheder. Der blev stillet skarpt på, hvordan årets virksomheder har formået at skabe vækst og opnå succes. 

Hvad vil det sige at være en gazellevirksomhed? 

Hvert år uddeler Børsen deres gazeller, og sidste år blev 2113 kåret til gazelle virksomheder. For at komme i betragtning til en pris, gælder det om at være en virksomhed, der i løbet af de sidste fire regnskabsår har haft en positiv og kontinuerlig vækst. Virksomheden skal samlet set mindst fordoble deres omsætning over de fire år. Web2Media har de sidste år oplevet netop dette, og det afspejler sig blandt andet i antallet af nye sporhunde, der er trådt til samt nye, spændende kunder, der er blevet en del af huset. For os er det vigtigste, at vi leverer gode resultater til vores kunder, mens vi har det sjovt sammen i huset og sammen med kunderne. Det er altid rart med anerkendelse udefra, der viser, at vi også har styr på vores egen forretning samtidig med, vi hjælper vores kunder. 

 

“Vi går allermest op i anerkendelsen fra vores kunder, og de resultater vi skaber i det daglige - men når det er sagt, så er det med stor stolthed og en vis ydmyghed, vi tager imod en Gazelle. Den viser, vi ikke kun har styr på vores kunders marketing, men også vores egen forretning, og det luner med den form for anerkendelse i en dejlig, travl hverdag."

Allan Jørgensen, Direktør - Partner

Vi fortsætter med at springe 

Vi har ikke i sinde at stoppe her. Vi tror på, at det er vigtigt at tage del i fortsat at udvikle Danmark. Derfor er vi selvfølgelig utrolig stolte af at modtage en gazelle. Vi ser det, som et klart bevis på, at vi har det bedste team, der hver dag yder deres bedste for at vækste vores kunder. Hver eneste dag bidrager folket i hundehuset med ekspertise, godt humør og høj faglighed i et veletableret arbejdsmiljø med plads til læring og leg. Derudover kan vi heller ikke fortsætte vores gode stime uden vores trofaste kunder, der giver os lov til at vækste deres forretning digitalt - nationalt såvel som internationalt. 

Hvor startede den spændende vækstrejse?

Det gjorde den en varm sommerdag i 2011 i baghaven hos partnere og brødre, Allan og Kims, forældre. Siden da er Web2Media vokset til i dag at være +50 specialister inden for digital forretningsorienteret marketing. Selvom der er kommet rigtig mange til i hundehuset, så vægter vi god kommunikation og sparring højt. Det er blandt andet også derfor, at vi i hverdagen sidder samlet alle mand, så vi løbende kan udvikle os sammen i tæt dialog med alle specialister på tværs af områder. Og det bliver endnu bedre i vores nye lokaler på Bülowsgade 68, hvor vi bliver samlet på én etage. 

Vi sætter endnu en Gazelle på hylden og bestræber os på at gøre det igen. 

Kontakt mig