Retention og kundeloyalitet

Kundeloyaliteten er ikke stor - særligt ikke ved nethandel. Derfor skal vi gøre en ekstra indsats for at binde kunderne til os, når først de har handlet, så kundeloyaliteten forbliver høj. En øvelse, der også går under navnet ‘retention’. Hos Web2Media har vi stor erfaring med retention og udvikling af strategier til at skabe kundeloyalitet. Sammen med dig udvikler vi en strategi omkring retention, der hjælper dig med at skabe tætte relationer til netop dine kunder.

Omsætningen ligger hos dine stjernekunder

Rigtig mange virksomheder satser med deres markedsføringskampagner primært på nye kunder, på trods af at det er meget mere omkostningseffektivt at satse på de eksisterende kunder. Tallene siger nemlig at hele 80 % af omsætningen kommer fra bare 20 % af kunderne. Det betyder altså, at nogle af kunderne er meget mere værd end andre. Det er dermed utrolig relevant at kunne identificere dine ”stjernekunder”, da det kan være ekstremt værdifuldt for din forretning.

Retention: Fasthold kunder med kundeloyalitet og loyalitetsprogrammer

Vi hjælper vores kunder med flere former for loyalitetsprogrammer og retention-programmer, der fokuserer på høj kundeloyalitet. Mest oplagt inden for retention er e-mailkampagner, som giver en fantastisk konvertering - såfremt kampagnen er skruet rigtigt sammen selvfølgelig. Det handler om at give dine eksisterende kunder masser af værdi, så de husker dig næste gang, de har behov for det produkt eller den ydelse, du tilbyder. Når først dine kunder har opdaget, at det er ukompliceret at handle hos dig, og at du rent faktisk giver dem noget af værdi, der opfylder deres ønsker, drømme, håb og behov, så vil de også være mere tilbøjelige til at handle hos dig næste gang.

Vi er på forkant med den digitale udvikling

Mere på forkant med udviklingen arbejder vi også med samarbejde mellem ikke-konkurrerende virksomheder, synergieffekter mellem fysiske butikker og netbutikker, loyalitetsprogrammer og reward-programmer samt progressiv kundeservice, der alle er med til at sikre en høj kundeloyalitet.

Kundeloyalitet - en uomgængelig del af inbound marketing-tanken

Det er altafgørende i inbound marketing – og i enhver retention-strategi – at lære dine kunder at kende. Hvor er de online? Hvornår er de der? Og hvilken information leder de efter? Det er helt fundamentale spørgsmål, når vi skal skabe nye kunderelationer, men mindst lige så vigtigt, når vi arbejder med fastholdelse af kunder.

Inbound marketing bliver traditionelt opdelt i fire forskellige stadier:

  • at tiltrække (attract)
  • at konvertere (convert)
  • at sælge (close)
  • at pleje (delight)

 

Efterhånden som kunderne går igennem disse fire stadier, skifter de rolle – fra at være fremmede, besøgende uden navn på din hjemmeside til at blive kunder og til sidst loyale ambassadører for dit brand og produkt. Men hvordan gør du kunder til loyale ambassadører? Det sker gennem retention-strategier. Her handler det om at lægge en strategi, så kunden køber hos dig igen – eller endnu bedre: så kunden anbefaler dig til andre!

Men hvordan? Her kommer endnu et par eksempler på strategier for fastholdelse af kunder:

  • Få feedback fra dem om deres købsoplevelse
  • Stil unikt indhold og gode tilbud til rådighed for dine købere
  • Skræddersy indholdet til den specifikke kunde
  • Eller hvad med at udvikle loyalitetsprogrammer?

 

Loyalitetsprogrammer - hvad er det?

Et loyalitetsprogram er en markedsførings- og salgsmetode, som bliver stigende populær blandt moderne virksomheder. Det er en oplagt måde for mange at arbejde med fastholdelse af kunder – eller retention – på. Et loyalitetsprogram tilbyder virksomheder en gylden chance for at påvirke deres kunders købsadfærd og give dem en stærk brugeroplevelse og en eksklusiv VIP-følelse. Loyalitetsprogrammer kan tage mange former. Her er blot et par eksempler:

  • Gavekort
  • Rabatkoder
  • Kunde- og medlemsklubber
  • Bonusordninger og bonuspoint

 

En af de mest udbredte er kundeklubber. Her afgiver kunderne navn og e-mailadresse, og det er alt, de behøver at gøre for at få stærke fordele. Men det er også muligt at designe dit loyalitetsprogram på andre måder. For eksempel sådan så medlemmerne – eller deltagerne – optjener retten til fordele (eller bonuspoint) gennem hvert køb.

Fælles for alle loyalitetsprogrammer er, at de er sat i verden for at cementere kundens relation og loyalitet til din virksomhed.

Få mere at vide om retention

Vil du gerne have din kundeloyalitet op?

Kontakt en af vores rådgivere i dag på info@web2media.dk eller +45 71 99 00 11, og lad os få en snak om strategien for retention hos din virksomhed.

Vi laver marketing automation for blandt andet:

Vi sætter pris på den gode kemi – en kerneforudsætning for stærkt samarbejde. Vi handler ikke med en ansigtsløs virksomhed, men bliver mødt i øjenhøjde af en række dedikerede og passionerede medarbejdere.

Troels Skovsbøll Emborg
Marketingmanager hos FirstAgenda

Det binder ikke – og vi bider ikke!

Har du brug for sparring, inspiration eller afklaring om at fastholde dine kunder? Vi arbejder med mange forskellige webshops og har kendskab til diverse muligheder og løsninger.

Så tag fat i os og få en uforpligtende snak.