
Årets e-handel er godt i gang, og vi kan nu få et indblik i, hvordan årets første kvartal er løbet af stablen. Se med i vores overblik over danske virksomheders handel i Tyskland, Holland, Sverige og Norge i Q1
Elefanten i rummet
Elefanten i rummet, eller i e-handlen, som vi ikke kommer uden om, er hvor økonomisk usikker verden er blevet efter USA's nye økonomiske politik med blandt andet ændrede toldsatser til Europa. I dette kvartal har vi ikke kunnet se de store chokbølger endnu, men vi forventer, at den markante toldpolitik mod EU vil kunne mærkes i forbrugernes adfærd i de kommende kvartaler. Det er derfor afgørende at kunne tilpasse sig og følge markedets udvikling tæt.
Key takeaways
Tyskland
Omsætningsindeks 106: Et pænt resultat, der vidner om vækst. Det er særligt flot, når man tænker på, at forventningen til den tyske økonomi generelt har været tæt på nulvækst.
Holland
Omsætningsindeks 100: Det hollandske marked er stabilt med lav arbejdsløshed og lav inflation, hvorfor det ikke er usandsynligt, at Holland vil se en moderat vækst i Q2.
Sverige
Omsætningsindeks 102: Med Q1 bryder Sverige endelig ud af den negative vækst, vi har set flere kvartaler i streg, selvom den svenske arbejdsløshed stadig er på hele 9,4%. Inflationen er faldet, og danske virksomheder har haft tid til at tilpasse deres markedsføring til et udfordret marked.
Norge
Omsætningsindeks 123: Et imponerende resultat, der vidner om stor købekraft. I 2024 havde Norge da også en vækst på 5,3% i BNP, som nu smitter af på Q1. Dog vil også den norske forbruger være påvirket af den internationale situation, hvorfor det ikke er sikkert at væksten vil fortsætte i de næste kvartaler.
Stigende forbrug i Q1 på tværs af lande
For de danske e-handlere er der flotte tal hele vejen rundt i Tyskland, Holland, Sverige og Norge. Udslagsgivende for det stigende i forbrug i Q1 er blandt andet et resultat af, at 2024 endte med en lidt højere forbrugertillid end tidligere på året, hvilket vi nu ser resultatet af med lidt forsinkelse. En anden vigtig faktor er også, at der på tværs af landene har været en lavere inflation i 2024.
Forventninger til et godt Q2 - med forbehold
Trods de flotte resultater i Q1, kan den presserende internationale økonomiske usikkerhed komme til at betyde, at man som e-handler ikke kan forvente, at væksten på samme vis fortsætter ind i det kommende kvartal. Den faldende forbrugertillid, vi nu ser på tværs af de nordiske lande, kan komme til at spejle sig i forbruget i Q2. De amerikanske toldsatser vil presse handelssystemet til trods for at det på kort bane måske kan komme intraeuropæiske e-handlere til gode.
________________
Tallene bag Web2Medias E-handelsbarometer
Web2Media samarbejder med flere virksomheder der har aktiviteter i udlandet og hvis primære forretning er e-handel. Hvert kvartal samler vi herudfra en oversigt udviklingen af danske virksomhedders e-handel i Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Udviklingen i forhold til sidste år udregnes måned for måned for hver virksomhed. Herefter laves der et gennemsnit af dette, hvilket gør, at ingen virksomheder vægter højere end andre. Til sidst har vi fjernet outliers inden for hvert indeks, hvilket giver os et trimmet gennemsnit, som kan bruges til at se tendenser i udviklingen.