Med Q4 bag os kan vi nu se tilbage på, hvordan årets sidste kvartal - og ikke mindst 2024-højsæsonen - forløb for de fleste europæiske e-handlere. Vi har derfor samlet et overblik til dig over, hvordan handlen i Q4 er gået for danske virksomheder i Tyskland, Holland, Sverige og Norge.
Key takeaways
Tyskland
Omsætningsindeks 92: Markedet er generelt påvirket af hård konkurrence. Tallet er præget af, at færre af Web2Medias kunder i år har valgt at satse helt i samme grad på Tyskland sammenlignet med sidste år.
Holland
Omsætningsindeks 110: Et solidt resultat der vidner om vækst og købekraft.
Sverige
Omsætningsindeks 76: En forventet udfordret omsætning som taler ind i en overordnet hårdpresset svensk e-handel.
Norge
Omsætningsindeks 105: Et lovende resultat der spiller sammen med en forbrugertillid, der generelt er stigende.
Q4 præsterede efter forventningerne
I vores sidste europæiske e-handelsbarometer forudsagde vi, at Q4 ville gå godt på tværs af danske e-handlere i Tyskland, Holland, Sverige og Norge - men være udfordret i Sverige. Vores forudsigelser viste sig da også at holde stik. I Norge har forbrugertilliden været opadgående, og Q4 ramte 105 i omsætningsindeks. Også Holland klarede sig rigtig pænt med et omsætningsindeks på 110.
I Tyskland var Amazon en udfordrende konkurrent med deres store udsalg til de såkaldte Prime Days. Dette skabte udfordringer for danske e-handlere. Samtidig var den markante vækst sidste år blandt danske virksomheder i Tyskland svær at matche. Det hører også med til fortællingen, at der, blandt Web2Medias kunder, har været en tendens til at investere mindre i det tyske marked i år. Hos de danske virksomheder, der alligevel har satset på Tyskland, ser vi dog generelt en god fortjeneste på investeringen.
Svensk e-handel er fortsat udfordret
At Sverige landede på 76 i omsætningsindeks er ikke overraskende. Men når man tænker på, at 2024 blev et rekordår for antal konkurser oveni en i forvejen presset svensk e-handel med høj inflation og lav forbrugertillid, er det en ganske forståelig vækstrate, som er højere end ellers set i 2024. Samtidig er der i Sverige et større fokus på sustainability og derfor også på at købe genbrug eller vintage. Alt sammen noget, der er med til at præge det samlede billede.
Positive forventninger til 2025
Ser vi bare et halvt år tilbage, lå samtlige lande i et negativt indeks. I Q4 i år oplever mange e-handlere vækst på tværs af lande sammenlignet med sidste år. Vi slutter med andre ord året af et godt sted. En vigtig erfaring fra 2024 er, at de virksomheder, der både investerede i udenlandske markeder og tilpassede deres kundestrategi lokalt, også fik gode resultater retur. Skal din forretning lykkes på nye markeder i 2025, er det derfor vigtigt både at investere og samtidig forstå de lokale teknologiske, kulturelle og sproglige forskelle, så du kan arbejde målrettet med dine geografiske målgrupper.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan Web2Media kan hjælpe dig til at få international succes, kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med internationalisering.
________________
Tallene bag Web2Medias E-handelsbarometer
Web2Media samarbejder med flere virksomheder der har aktiviteter i udlandet og hvis primære forretning er e-handel. Hvert kvartal samler vi herudfra en oversigt udviklingen af danske virksomhedders e-handel i Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Udviklingen i forhold til sidste år udregnes måned for måned for hver virksomhed. Herefter laves der et gennemsnit af dette, hvilket gør, at ingen virksomheder vægter højere end andre. Til sidst har vi fjernet outliers inden for hvert indeks, hvilket giver os et trimmet gennemsnit, som kan bruges til at se tendenser i udviklingen.