
Indledning
Marts har været en positiv måned for e-handlen. Sammenlignet med sidste år har forbrugerne øget deres forbrug markant, og vi ser både en højere omsætning og en større gennemsnitlig ordrestørrelse. Det markante vejrskifte, som har præget de sidste uger, spiller uundgåeligt ind på salget. Hvor marts sidste år var våd og kold, ser det lune forårsvejr i år ud til at have inspireret mange til at investere i produkter til hus, have og garderobe.
Månedens resultater
- Sessionsindeks 108
- Transaktionsindeks 101
- Omsætningsindeks 109
Analyse
I marts er forbrugernes købsadfærd blevet påvirket af vejret, hvor det lune forårsvejr har skubbet til salget. Det betød også, at de e-handlere, som var hurtige til at justere deres kampagner og sortiment efter det skiftende vejr, høstede særligt gode resultater. Især kategorier med modetøj samt produkter til have og bolig havde en særlig god måned med en mærkbar stigning. Den højere gennemsnitlige kurvstørrelse tyder på, at forbrugerne ikke kun har handlet mere, men også har investeret i større eller dyrere produkter.
Anbefalinger
Vejrbaseret annoncering: Marts er et godt eksempel på, hvor meget vejret kan påvirke salget. Derfor kan det være en idé at implementere dynamiske annoncer baseret på vejrudsigten i din strategi. På den måde kan du automatisk hæve dit spend efter vejret, og understøtte salget af dine sæsonaktuelle produkter.
Forårskampagner: Foråret er i fuld gang, og derfor er det også vigtigt at få styr på de sidste forberedelser til forårets kampagner samt påske-kampagner. Sørg for at dine sæson-relevante produkter er fremhævet bedst muligt på de rigtige placeringer i din webshop.
Fortsat genaktivering af kunder: Sørg for at fastholde de mange kunder, der har handlet i marts, ved fx at bruge personaliserede e-mails eller loyalitetsprogrammer for at sikre, at de vender tilbage i april. Overordnet har marts har været en stærk måned for e-handlen, hvor vejrskiftet har spillet en positiv rolle i forbrugernes købsadfærd. Men netop fordi sæsonskiftet har skubbet til forbruget af mange vejrafhængige produkter, skal du være opmærksom på, at der en risiko for, at forbrugerne allerede har lagt en stor andel af deres budget i netop denne type af indkøb.
Med april og forårssæsonen foran os er det nu tid til at bygge videre på succesen. Har du brug for et par ekstra øjne på din strategi? Tag fat i os og få en uforpligtende snak om, hvordan du bedst griber de kommende måneder an.
________________
Tallene bag Web2Medias E-handelsbarometer
Web2Medias E-handelsbarometer er bygget på data fra et bredt udsnit af Web2Medias kunder, hvis primære forretning er e-handel. Udviklingen i forhold til sidste år udregnes måned for måned for hver virksomhed. Herefter laves der et gennemsnit af dette, hvilket gør, at ingen virksomheder vægter højere end andre. Til sidst har vi fjernet outliers inden for hvert indeks, hvilket giver os et trimmet gennemsnit, som kan bruges til at se tendenser i udviklingen.