Styrk din organiske konkurrenceevne med Googles produktvisninger
I den seneste tid har vi bemærket en betydelig stigning i organiske visninger for vores e-commercekunder via Googles Merchant Listings. Det skyldes, at Google har ændret sin måde, hvorpå brugeren bliver eksponeret for dine produkter, når han/hun foretager en søgning. Søgeresultater er nu et miks af både betalte shopping-annoncer og organiske resultater (De almindelige søgeresultater er nu et miks af både betalte annoncer, organiske resultater og Merchant Listings). Denne ændring i, hvordan søgeresultater præsenteres, skaber helt nye muligheder for dig med en webshop. Muligheder, som du bør udnytte for ikke at miste salg til konkurrenterne.
Hvad betyder det for dig, som driver en webshop?
SEO har altid været et område i konstant udvikling. Det stiller krav til dig som virksomhed, hvis du ikke vil tabe synlighed på Google. Implementeringen af Merchant Listings i SERP (Search Engine Results Pages) er en betragtelig ændring, og Merchant Listings er en markant stigende trend, som kun kommer til at stige yderligere den næste tid.
Men hvad betyder det for dig, der driver en webshop? Eller måske rettere – hvad betyder det, hvis I ikke griber mulighederne og arbejder med Merchant Listings?
Ny struktur for SERP
Som skrevet ovenfor har Google ændret sin tilgang til visning af produkter i søgeresultaterne. Det kommer bl.a. til udtryk i en ændring under ’shopping’fanen, som nu i stedet fremgår under navnet ’produkter’ – her og i de generelle søgeresultater vises produkter både i betalte shopping annoncer og nu også i organiske produkt annoncer, som går under navnet ’Merchant Listings’.
Nedenfor vises et eksempel på et søgeresultat, der udløser både betalte annoncer og organiske produktvisninger.
Ændring i organisk trafik
Vi forventer, at der kommer til at ske en forskydning af det organiske trafikindtræk, såfremt Google fortsætter med at opprioritere at vise Google Merchant Listings-resultater på tværs af en webshops fulde produktsortiment.
Afhængigt af hvor højt Google prioriterer at vise Merchant Listings-resultater i fremtiden, så vil webshops, som i dag klarer sig bedst i SERP, blive udfordrede på at kunne samle den samme mængde af organisk trafik sammenlignet med før Merchant Listings. Det skyldes alene det faktum, at traditionelle søgeresultater ikke kan skabe samme høje CTR, hvis de skubbes længere ned i søgeresultaterne til fordel for de organiske Merchant Listings-resultater, der oftest vises som en prissammenligning med andre shops med samme produkt.
Fra traditionel webcrawling til feedbaserede søgeresultater
Traditionelt set har Google crawlet hjemmesiders indhold, links og metadata for at bygge sit indeks. Denne metode er nu i højere grad blevet suppleret med brugen af produktfeeds og struktureret data, som giver mulighed for præcise og opdaterede produktoplysninger. Dette skifte til feedbaseret dataindeksering er en helt afgørende ændring, og det giver dig som webshopejer nye muligheder for at forbedre din organiske tilstedeværelse.
Optimering af produktdata
Ændringen af hvordan Google viser dine produkter er et markant skifte, og understreger vigtigheden i at tilpasse sin SEO-strategi. For at maksimere fordelene ved Merchant Listings anbefaler vi, at du arbejder med følgende tre områder:
- Optimering af dit produktfeed: Du skal sikre nøjagtige og opdaterede produktoplysninger.
- Opsætning af Product Schema: For at opnå bedst mulig indeksering skal du arbejde med at implementere og optimere dine strukturerede data.
- Optimering af PLP (Product Landing Page) template: Du skal arbejde fokuseret med at optimere dine produktlandingssider for at øge din synlighed på Google.
Har du brug for hjælp til at udnytte mulighederne med Merchant Listings?
Er jeres webshop klar til at udnytte de nye muligheder med Merchant Listings? Hvis ikke, så er du velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe dig med at optimere jeres produktdata og forbedre jeres organiske tilstedeværelse.
Kontakt os i dag, og lad os sikre, at jeres SEO-strategi er tilpasset den nye virkelighed med Google Merchant Listings.