Hvordan er det gået med november 2024?

Igen i år gik det løs i november med en travl måned for mange e-handlere. Vi har dykket ned i månedens resultater og sammenlignet de vigtigste perioder og nøgledage i november. Resultaterne viser, hvor vigtige udsalgsdagene er, fordi forbrugerne har en forventning, om at priserne er lave her. Resultaterne giver os samtidig optimisme for december, hvor gavekøbene for alvor går ind i deres slutspurt.

Det var især de såkaldte nøgledage som Singles Day, Fake Friday (fredagen før Black Friday) og Black Friday, der var med til at hive gode resultater hjem i november. Selve Black Week nåede i år et omsætningsindeks på 117.

Se hvordan tallene er udregnet nederst i artiklen.

 

Grafen viser indekstallet for omsætning sammenlignet med sidste år for de før omtalte nøgledage, Black Week og hele november samlet. Hos Web2Media er vi naturligvis begejstrede for resultaterne, som viser, at det har været en god måned på tværs af både brancher og virksomhedsstørrelser. Tallene er også et billede på, at det kan betale sig at prioritere et fokus i sine kampagner på de dage, hvor forbrugerne har vænnet sig til, at der er gode tilbud - som eksempelvis Singles Day.

 

Novembers højdepunkter

Singles Day, Fake Friday og Black Friday blev afgørende for månedens omsætning

Black Friday faldt på en lønningsdag, og gav omsætningen et ekstra skub

Omsætningen var fordelt på tværs af kategorier og produkter

Forbrugerne er generelt klar til at købe for mere end sidste år

Black Friday på en lønningsdag

I år hører det også med til fortællingen, at Black Friday faldt på en lønningsdag. Det kan være med til at forklare, hvorfor Black Week har et lavere niveau af vækst sammenlignet med de enkelte nøgledage. Mange forbrugere har sandsynligvis ventet på, at lønnen gik ind på kontoen fredag. Det er også god sandsynlighed for, at forbrugerne udsatte deres køb, forbi de har holdt øje med, om der skulle komme et endnu bedre tilbud sidst på ugen.

Black Friday er ikke kun til julegaveindkøb

Til sidste års Black Week (2023) så vi, at forbrugerne købte flere varer, men for færre penge. Den øgede kurvstørrelse indikerer, at folk nu igen er klar til at købe for mere, end de var sidste år.
I år er der ikke én enkelt varekategori, som har domineret salget. I stedet er omsætningen fordelt på tværs af kategorier uden noget tydeligt fælles tema. Det tyder derfor på, at mange har benyttet november til at købe ting, som de normalt ville købe til sig selv, og ikke kun julegaver. 

November var en succes – og nu er vi klar til at tage hul på december med masser af optimisme og fokus rettet mod et spændende nyt år. Vil du være med på rejsen? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

 

________________

Hvad ligger bag tallene?
Indekset beregnes som et gennemsnit på tværs af virksomheder, uanset størrelse, og ekstreme outliers er fjernet. Sammenligningen med 2023 sker ud fra samme ugedag, ikke dato (bortset fra 11/11). Omsætningen på Black Friday stammer fra backend-tal, ikke GA4-modellerede data.

Skal vi hjælpe med at vækste din digitale forretning?