Sådan planlægger du din markedsføring

Sæsoner i marketing – hvordan vejret og årstiden skaber muligheder for dig 

Gaver er december. Have er marts. Boligprojekter i ferierne. Og regntøj er i oktober. Som marketinghus oplever vi, at der er klar årscyklus, man skal have i baghovedet, når man laver langtidsplanlægning.  

Men vi ved også, at man kan vinde meget på at være på forkant, for selvom sæsonen for gaver er i december, så begynder mange at planlægge deres gaveindkøb allerede i oktober. På samme vis oplever vi, at selvom badetøj umiddelbart hører sig til om sommeren, så sker der altid en øget efterspørgsel om vinteren, når mange tager på solskinsferie. Så det vi giver jer her, er tips og tricks til at være på forkant, og hvordan sæsonernes betydning varierer fra branche til branche. 

 April

  • Vejret 
    • En varm april fremrykker forbrug i form af tøj og sportsudstyr 
  • Gavesæson 
    • I Danmark begynder sæsonen for konfirmationer og bryllupper. Det kan mærkes på bestemte kategorier af tøj, isenkram, på elektronik og i boghandler. 

  Maj

  • Småferier 
    • Maj er en måned med småferier, som kan skabe ekstra aktivitet omkring bolig, gør-det-selv og have. 
    • En varm maj og en varm juni giver som regel et lavere forbrug, fordi folk er mere ude og ikke shopper online. 

  Juni

  • Ferietid 
    • Nu starter sommeren, og der bliver typisk gearet ned for online forbrug. Vejret i juni/juli påvirker adfærden meget. Godt vejr giver mindre forbrug online, men kan også rykke sommerens tøjskifte frem, hvilket vil påvirke både online handel og butikker inden for tøj og sko.  
    • Forældre, der har børn, der skal i skole efter ferien vil allerede i juni begynde at søge efter udstyr til skolestart. 

  Juli

  • Ferietid 
    • Juli kan virke som en pause for alle, men der er kategorier, hvor det er relevant at være til stede. Nogle typer af fødevarer kan se et boost – helt konkret rosé-vin og grill, men også forberedelse til skolestart vil fylde meget her. 

  August

  • Langsom start 
    • August er en opstartsmåned på mange måder – det er også her mange sportsgrene starter for både voksne og børn, og det giver ekstra forbrug 
    • August er en god måned til at skaffe nye kunder, der kan genaktiveres til jul. Typisk har nye kunder i august og i foråret en højere genkøbsrate end kunder, der gør deres førstegangskøb på andre tidspunkter af året. 

  September

  • Vejret 
    • En varm september kan forlænge forbrug relateret til hus og have. 
  • Bliv klar til gavesæsonen 
    • Mange kommer i gang for sent med at forberede gave-højsæsonen i november-december, for det er allerede nu, du skal i gang med forberedelserne. 
    • I september skal du have planen klar og aktivt samle permissions og leads, så du får mest muligt ud af de kommende måneder. 
    • Mange begynder også allerede i september at gå på jagt efter tøj til vinteren - særligt børnefamilierne. 

  Oktober

  • Sæsonskift 
    • Der bliver købt vintertøj – men husk at mange søger og beslutter sig allerede i september. 
    • Der kan også være sæsonskift i forskellige sportsgrene, der rykker ind eller kræver andet udstyr. 
  • Efterårsferie 
    • Husk efterårsferien – oplevelser, DIY og hygge er i fokus. 
  • Gavesæson 
    • I oktober skal man faktisk allerede være helt klar. Der er en tendens til, at nogle køb bliver planlagt her, og vi ser typisk, at oktober er en måned med salgsnedgang, fordi mange udskyder køb til november, hvor de forventer, at mange nedsætter priserne. 
    • Mange gavekøbere har en anden profil end de kunder, din webshop normalt har. Fx vil du kunne opleve, at det pludselig er mænd, der er gavegivermålgruppen eller kvinder, afhængigt af hvad du sælger. 

  November

  • Black Friday (og Singles Day og Cyber Monday)  
    • Forbrugere forventer efterhånden tilbud i hele november. Det betyder, at mærkedagene og Black Week er spredt bredt ud over alle 30 dage.  
    • De mange nye kunder kan koste noget i annoncering, fordi konkurrencen er skarp. Så det er vigtigt, at du har en strategi for at fastholde de nye kunder. 

  December

  • Jul og juleferie 
    • Sælger du varer online, vil det et helt centralt element i din planlægning være, hvornår der er deadline for levering inden jul. 
    • Gavekort er en vigtig vare, uanset branche op til jul. 
    • Husk at måneden kan være kort, afhængig af på hvilke dage helligdagene falder. 
    • Husk dagene mellem jul og nytår, hvor gavebytteri kan betyde nye køb, men også travlhed og et større fokus på udsalg. 

  Januar

  • Januarudsalg 
    • Det er stadig en faktor særligt for tøj og sko samt bolig-brancherne 
    • Januar, april, juli og oktober er måneder, hvor børnefamilier modtager børne- og ungeydelse, og det giver et øget forbrug sidst på måneden i de måneder. 
  • Fokus på sundhed 
    • Nytårsforsætter sætter sit præg på både søgninger og adfærd. Det kan særligt mærkes i de brancher, som sælger varer til sundhed, beauty og udvalgte sunde fødevarer. 
  • Planlægning 
    • Mange planlægger deres sommerferie allerede i januar/februar, hvis du sælger rejser eller lignende, så er det relevant for dig at være til stede allerede tidligt på året. 

  Februar

  • Vejret 
    • Hvis vejret er godt i februar, vil mange allerede her begynde at søge og efterspørge varer i hus og have-kategorien. Efter en lang og mørk vinter vil sol og godt vejr i februar få mange til at tyvstarte foråret. 
  • Vinterferie 
    • Vinterferien giver øget salg på sport, men mere overraskede også badetøj. Ferier vil altid give ændringer i forbrug. 
  • Valentines 
    • Valentin er højtid for blomster. Men det vil også være relevant med kampagner, der fokuserer på fællesoplevelser. Vi kan se, at det de seneste år har haft mere effekt at satse på gavekort eller pakkeløsninger på oplevelser eller hotelophold. 

  Marts

  • Vejret 
    • ALLE med en have vil begynde på et eller andet med haven i marts. Vær klar med produkter til havearbejde, gør-det-selv-projekter og boligvedligehold. 
    • Sæsonskift – der er skift i sæsoner. Vintertøj bliver til forårstøj. Flyverdragterne og vinterstøvlerne pakkes væk, og der skal bruges termotøj, overgangstøj og overgangsfodtøj til børnene. 
  • Påske 
    • Påsken kan være både i marts eller april – en tidlig påske vil typisk rykke forbrug på sæsonskift af tøj frem. Vi ser også typisk øget salg af brætspil og bøger i påsken. 
    • Påsken giver en pause, hvor man kigger mere efter overvejelseskøb. Vi ser typisk mere aktivitet omkring boligartikler, elektronik og biler efter påsken - uanset om påsken er i marts eller april. 
    • Påsken i Tyskland er sæson for smågaver i familien. 

Skal vi hjælpe med at vækste din digitale forretning?