WakeupData bliver til Channable

En af markedets bedste feed management-platforme WakeupData er blevet opkøbt af hollandske Channable. Med opkøbet har Channable, i kombination med WakeupData, kurs mod at blive Europas stærkeste spiller inden for product feed management.

Alt forbliver det samme på den korte bane – både med WakeupData-produktet og teamet som vi kender det. WakeupData kontoret i Aarhus vil fremover fungere som Channables nordiske hub. Over tid vil WakeupData og Channables produkter smelte sammen og blive til ét, hvor vi forventer os rigtig meget af kombinationen fremadrettet.

Som WakeupDatas CEO Steffen L. Jørgensen udtaler:

Channables stærke og robuste platform og ressourcer giver os mulighed for at styrke vores markedsposition i Danmark, Norge, Sverige og Finland”. Steffen lægger ikke skjul på, at han ser frem til sammensmeltningen mellem WakeupData og Channable hvor kombinationen giver et uhørt stærkt værktøj.

 

En fordel for Web2Medias kunder

Vi forventer, at det kommende WakeupData/Channable-produkt vil blive en konkurrencemæssig fordel for dig, som er nuværende kunde hos WakeupData eller er ved at overveje at opgradere dit nuværende feedværktøj.

Ved at kombinere WakeupDatas lokale ekspertise og personlige service med Channables stærke teknologi og internationale bredde, forventer vi, at det bliver en win-win for alle, da vi med kombinationen af de to værktøjer får et af de absolut bedste feedmanagement-produkter, vi kan ønske os.

Hos Web2Media er vi vant til at arbejde med både WakeupData og Channable, som er to af de absolut bedste feedmanagement-løsninger på markedet. Vi er derfor også helt trygge ved, at de går sammen om at levere et produkt, som vi forventer, kommer til at blive et endnu stærkere markedsledende værktøj. Vi anser evnen til at arbejde fleksibelt og datauafhængigt via produktfeeds som et essentielt redskab til at få succes med digital markedsføring, og det er derfor også et område, hvor vi fortsat vil sikre, at vi er på forkant med markedet. Vores dedikerede feed specialister sidder allerede klar til at forene det bedste fra de to systemer og sikre det bedste productfeed-setup på markedet for vores kunder.

WakeupDatas nuværende kunder vil få adgang til Channables platform og værktøjer, samtidig med at de også bibeholder den service og support, der ydes fra deres lokale team hos WakeupData og hos Web2Media – en service, som fortsat forbliver på samme høje niveau.

Helt konkret vil Channable stå for migreringen for de kunder, der accepterer at skifte i perioden frem til 1/9-2025, og Web2Media vil som altid stå på vagt for at sikre det mest optimale setup, samt at alt er, som det skal være efter migreringen.

Vi står som altid klar til at hjælpe dig både med tekniske spørgsmål såvel som en vurdering af dit behov og setup for det mest optimale produktfeed i fremtiden.

 

Fakta:

  • WakeupData fortsætter, som det plejer, i mindst et år endnu, og Web2Media hjælper dig med at sikre den bedste løsning, inden migrationen foretages.
  • Teamet og de bedste dele af produktet hos WakeupData beholdes – samtidig kobles nye spændende muligheder på.
  • Du får tilbudt at migrere over på den nye Channable-platform i løbet af de næste 14 måneder frem til 1/9-2025.
  • Channable står for migreringen. Web2Media hjælper naturligvis med at sikre det bedste output.
  • Web2Media er i forvejen partner hos Channable og vi kender derfor begge systemer. Vi er derfor helt trygge i vi kan skabe det bedste feedsetup som altid.
  • Prispunkterne hos de to minder meget om hinanden. Der vil være ekstra værktøjer i Channables platform, som du får mulighed for at tilkøbe.
  • Nogle af de områder, som Web2Media anbefaler, du kigger på kunne være Google Text Ads og Image Transformation, som vi kommer til at tage en dialog med jer omkring.
  • Vi anser også i de kommende år produktfeeds som et essentielt element i at drive succesfuld digital marketing og en konkurrenceparameter især overfor de internationale konkurrenter, som vi skal være frontrunners på fortsat.

Skal vi hjælpe med at vækste din digitale forretning?