Praktikantforløb i Web2Media

Sæt gang i din personlige og professionelle udvikling

Vi søger praktikanter med opstart i 2024

Lige nu søger vi studerende til vores praktikantforløb som starter 15. januar 2024. Vi søger inden for:

  • Seo (søgemaskineoptimering)
  • Programmatic annoncering (paid media)
  • CRM og Marketing automation
  • Data insights

Lyder det som noget for dig? Så tag et kig på vores praktikantstillinger her.

 

 

Web2Medias praktikantforløb

Som praktikant i Web2Media får du et forløb med mulighed for at gå i dybden med digital marketing, lære af nogle af de dygtigste og mest erfarne specialister i branchen og søge udfordringer inden for de områder du finder mest interessante og motiverende. Web2Media er både din arbejdsplads og din platform for læring, mens du er her. Vi glæder os også til at lære af dig og den viden og erfaring, du kan bidrage med.

Kolleger, opgaver og dagligdag

Hos os bliver du inviteret med til møder med vores dygtigste specialister, og du får også mulighed for at deltage på masser af kundemøder, så du får indblik i, hvordan vi rådgiver vores kunder og hjælper dem med deres forretning. I Web2Media sætter vi i en ære i at forstå vores kunders forretning. Hos os vil træningen af forretningsforståelse være en fast bestanddel i dit praktikantforløb. Det udfolder sig både i det praktiske daglige arbejde og i møder med kolleger og kunder, men også i  workshops og undervisning inden for feltet, som vi tilrettelægger for vores praktikanter.

Du kommer til at prøve kræfter med praktiske opgaver som fx opsætning af kampagner og dataanalyse, men får også mulighed for at arbejde mere strategisk med dit praktikområde. Vi sikrer, at du altid får den rette hjælp og støtte i dit arbejde, og vi hjælper naturligvis med at kvalitetssikring af dit arbejde, så du aldrig står alene med ansvaret.

Hos os får en grundig onboarding med både faglige og sociale arrangementer. Du bliver en ligeværdig medarbejder i det faglige team du tilknyttes. Du får en fast mentor, som sætter tid af til at hjælpe dig i dit arbejde og din udvikling, men på daglig basis vil du arbejde sammen med forskellige medarbejdere i dit team. Hver uge er der en plan for dit arbejde, så du ved, hvilke opgaver du skal løse, og hvem du kan gå til for hjælp.

Du bliver desuden en del af en gruppe af praktikanter og andre studerende, som du skal arbejde sammen med på tværfaglige opgaver og projekter. Det giver dig mulighed for at lære andre studerende at kende og for at give og modtage faglig spare og dele erfaringer.

Arbejdsglæde og trivsel har højeste prioritet i Web2Media. Hver måned sender vi via people analyticsplatformen Zoios et spørgeskema til alle kontoret, hvor de har mulighed for at besvare spørgsmål om deres trivsel og stressniveauer. Vi bruger den indsamlede data proaktiv til at lave initiativer der mindsker stress og som fremme trivslen. I august 2023 modtog vi Happy Workplace Certification fra Zoios.

Det siger vores tidligere praktikanter

Freya Andreasen

Kommunikationspraktikant

"Hos Web2Media fandt jeg ud af, at jeg kunne meget mere, end jeg troede. Jeg blev udfordret, fik afprøvet en masse forskellige, men fede arbejdsopgaver og havde seks skønne måneder på et livligt kontor med gode kollegaer."

Jonas Assenholt Andersen

SEO-praktikant

"Som praktikant hos Web2Media bliver du en del af et kompetent og socialt fællesskab inden for digital marketing. Der er rig med mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt - en mulighed man ikke kan sige nej til."

Sofie Schmüser

Kampagnepraktikant

”Hos Web2Media får du et stort indblik i marketingbranchen. Du bliver en del af et fedt arbejdsmiljø, med et stærkt fagligt og socialt fællesskab.”

Fordele og goder som praktikant i W2M

  • Grundig onboarding
  • Computer til brug under hele forløbet
  • Fleksibilitet i forhold til eksamen og vejledning
  • Træning i præsentationsteknik
  • Adgang til vores fitnesscenter
  • Betalt frokost, frugt, snacks, kaffe og the
  • Sociale arrangementer
  • Fredagsbar
  • Arrangementer særlig tilrettelagt for praktikanter
  • Samvær og sparring med andre studerende