Målrettede annoncer med retargeting

Med retargeting og remarketing, som det også kaldes, kan du få målrettede og dynamiske annoncer vist til de personer, der har besøgt din hjemmeside. Det er effektivt, fordi du på den måde rammer de personer, der har vist interesse for din virksomhed. Ved hjælp af annoncer kan du minde den besøgende om, at han eller hun har besøgt din hjemmeside eller endda kigget på et specifikt produkt, men ikke foretaget et køb endnu.

Mange forbrugere køber ikke et produkt første gang, de besøger din side. De lægger det måske i kurven, men går så væk fra siden igen. Du kan effektivt føre disse potentielle kunder tilbage til din webshop gennem målrettede annoncer ved hjælp af retargeting. Din virksomhed og dit produkt forbliver på den måde top of mind hos kunden, når personen så er klar til at købe. Det øger betydeligt dine muligheder for, at kunden vælger dig frem for en anden.

Hvad er retargeting?

Retargeting er annoncering, hvor du kan ramme personer, der har besøgt din hjemmeside. Du kan bruge det både på Google Ads, Facebook Ads og LinkedIn. Gennem Google Ads lagres der en cookie på brugerens computer, når han eller hun besøger din hjemmeside. Den gør, at når personen besøger en anden hjemmeside, som er med i Googles annoncenetværk, vil din retargeting-annonce blive vist.

Afhængig af hvordan opsætningen er, vil der være mulighed for at få vist annoncer med de specifikke produkter eller ydelser, som brugerne har været inde at kigge på tidligere. Ved brug af Facebook skal du have installeret en Facebook-pixel på din hjemmeside, der registrerer de besøgende på din side. Det kan bruges til at lave målrettede annoncer til de besøgende på Facebook.

Du kan sætte retargeting op på forskellige måder, og du kan mikse de forskellige muligheder for at få den optimale effekt. Du kan eksempelvis vælge at vise annoncer i kortere og længere tidsrum til personer, der har besøgt en specifik kategoriside på din webshop, lagt en varer i kurven, men ikke gennemført købet eller opholdt sig på din hjemmeside et bestemt stykke tid.

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Vi har stor ekspertise inden for opsætning af retargeting på tværs af kanaler. Vi kan hjælpe dig med hele processen fra rådgivning til opsætning, analyse og løbende optimering.

For at kunne udnytte mulighederne for retargeting optimalt kræver det erfaring og kendskab til de mange forskellige muligheder. Får du sat sporingen optimalt op, kan du for få midler tjene flere penge gennem din webshop eller hjemmeside.

Vi har med stor succes opsat retargeting til en lang række kunder, der har øget deres salg gennem deres webshops og hjemmesider.

Skal vi hjælpe dig med din retargeting?

Har du brug for rådgivning om retargeting? Vil du gerne vide, hvordan du optimere jeres nuværende set-up eller skal du i gang fra bunden?

Uanset hvad så tag fat i os for en uforpligtende snak.