Vi flytter i nye lokaler i Aarhus C til januar 2020

Vi er efterhånden vokset til over 50 medarbejdere, og det har gjort, at vi har været udfordret på pladsen hen over en længere periode. Vi har ledt med lys og lygte efter de perfekte lokaler og endelig er det lykkes os at finde dem. Så det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at vi flytter i nye lokaler til januar 2020.

Hundehuset i Østergade har været vores allesammens andet hjem de sidste 4 år. Det har været her i huset, vi har oplevet den store vækstrejse, der nu gør, at lokalerne ikke længere kan rumme alle +50 dygtige, digitale strateger og håndværkere, som Web2Media i dag rummer. 

I vores søgen på nye lokaler har det været vigtigt for os, at vi kunne finde nogle, der passer til os. For selvom vi får nye lokaler, så er vi stadig det samme hus. Vi ville gerne finde noget med sjæl og charme, som vi synes, vi har i de nuværende lokaler. Der skal være plads til hyggelige kaffemøder omkring digital forretning. Derudover skulle der være uformelle rammer med plads til faglig fordybelse. Og netop de helt rette lokaler har vi nu fundet på Bülowsgade 68, 2. sal. Det er stadig i vores højtelskede Aarhus C, så uanset hvem du er, så er ruten stort set den samme. 

Alt det, du kender Web2Media for, flytter selvfølgelig med

Til trods for, at vores lokaler bliver udskiftet og fornyet, så forbliver medarbejdere og passionen for digital forretningsudvikling den samme, som du kender. Vi har stadig de samme gode og dygtige folk, der brænder for det, de laver. Alle i hele huset glæder sig til gengæld til at sidde tættere sammen, da vi i de nye lokaler bliver samlet på én etage i lyse, åbne lokaler. Det, tror vi på, gør samarbejdet omkring kundernes digitale forretning endnu bedre. 

Se selv billederne af de nye lokaler. Så forstår man godt, at hele huset næsten ikke kan vente med at have sin daglige gang på det nye kontor efter nytår.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen

Ligesom vi næsten ikke selv kan vente med at flytte, kan vi heller ikke vente med at vise de nye lokaler til alle vores kunder og samarbejdspartnere. Derfor glæder vi os meget til at invitere på god kaffe og byde velkommen med en rundvisning på Bülowsgade 68, 2. sal. 

Indtil januar vil vi bruge tiden på at planlægge hele flytningen samt en indretning, der afspejler os, vores værdier, integritet og passion for digital forretningsudvikling. Men indtil januar kan man fortsat finde os på den vanlige adresse, nemlig Østergade 46E, 1. sal.

Kontakt mig