Bolia og Web2Media: samarbejdet der former fremtidens retail

Bolia

Intelligent brug af data og gennemarbejdede omnichannel-strategier

Siden 2018 har vi samarbejdet med Bolia med en fælles mission om at forbedre kundeoplevelsen gennem intelligent brug af data og gennemarbejdede omnichannel-strategier. Det stærke bånd mellem Web2Media og Bolia er grundlagt på et fælles sprog og en dyb forståelse for både det tekniske landskab og de subtile nuancer, der er i retail generelt - og i Bolias univers i særdeleshed.

Hos Web2Media værner vi om det nære samarbejde, som vi har bygget op med Bolia. Det er et samarbejde, hvor tillid og indsigt er nøgleord. Vores kendskab til Bolias tekniske setup, deres forretningsmodel, og ikke mindst deres kunder, gør, at vi sammen kan navigere i komplekse udfordringer og skabe løsninger, der er både teknisk robuste og forretningsmæssigt relevante.

"Bolia sætter stor pris på, at vi kender deres setup, men også deres forretning og kunder. Det betyder, at vi kan skabe de rigtige løsninger sammen, fordi vi forstår hinanden og har stor tillid til hinanden. Denne forståelse er kernen i vores arbejde og det, der gør vores samarbejde så fantastisk."

Jacob Fusager, Head of Marketing Automation

Vores team af marketing automation-specialister og CX-rådgivere hos Web2Media har altid et øje for, hvordan teknologi kan fremme forretningsmål, hvor relevans og loyalitet er det altoverskyggende fokus. Vi er drevet af data og tekniske løsninger, men aldrig på bekostning af den forretningsværdi, de skal skabe.

Gennem tæt dialog og en åben tilgang til idéudvikling fortsætter vi med at udforske nye måder at forbedre og forfine Bolias kundeengagement på. Det er et samarbejde, der vokser og udvikler sig, altid med et fokus på at levere reel værdi og en bedre oplevelse for Bolias kunder.

Mille Dahlmann, E-mail marketing & Automation Specialist hos Bolia, udtaler sig: ”Vi skiftede i 2018 til Agillic, som skulle håndtere vores e-mail marketingaktiviteter og fungere som marketingdatabase – en database, der bruges til direkte aktivering i e-mail marketingaktiviteter, men også bredere set i øvrige marketingdiscipliner, såsom betalt annoncering. Som samarbejdspartner omkring Agillic valgte vi Web2Media, da de både kan supportere på de små løbende opgaver og samtidig kan være med til at udvikle de store, mere komplekse løsninger, som vi også har brug for. Web2Media er med i hele processen fra idégenerering til udvikling til implementering – og derefter til sparring, optimering og opfølgning. Udover at være utrolig kompetente og professionelle er de også meget servicemindede og tilgængelige. Vores samarbejde er utroligt tæt, og de kender vores løsninger i Agillic og vores generelle måde at drive forretning på så indgående, at vi næsten hellere vil kalde dem kollegaer.”

"Web2Media er med i hele processen fra idégenerering til udvikling til implementering – og derefter til sparring, optimering og opfølgning. Vi er meget glade for og trygge ved samarbejdet med Web2Media.”

 Mille Dahlmann, E-mail marketing & Automation Specialist hos Bolia

Når teknologi og kreativitet møder kundefokus

Blandt retailere er der især én virksomhed, der skinner igennem med sin innovative tilgang til kundeoplevelsen: Bolia.

Den danske møbelvirksomhed har fra starten dedikeret sig til at levere en sømløs omnichannel-oplevelse for sine kunder, uanset om de handler i en fysisk butik eller online.

For Bolia er det afgørende at levere personligt indhold på alle kontaktpunkter, samtidig med at brandets visuelle identitet bevares. Dette er tydeligt i arbejdet med omnichannel og marketing automation.

Med over en million forskellige typer permissions fordelt på 13 forskellige markeder, samt flere forskellige systemer, der skal spille sammen, er det essentielt at kunne forstå, og ikke mindst håndtere kompleksiteten og mængden af data og indhold.

Samspillet mellem offline og online

Facebook offline conversions: Web2Media har udviklet en connector, som forbinder Agillic med Facebook, og skyder alle offline transaktioner til Facebook på daglig basis. Offlinekonverteringer giver Bolia indsigt i, hvordan deres Facebook-annoncer påvirker køb i de fysiske butikker. Ved at sammenholde data om offline handlinger med de personer, der har interageret med Bolias annoncer på Facebook – enten gennem visninger eller klik – kan Bolia få en dybere forståelse for, hvordan deres markedsføringsindsats præsterer med henblik på at effektivisere annonceringen på Facebook.

Personligt tilbud: En anden nøglefaktor i Bolias succes er integrationen fra Point of Sale (POS) til Agillic, som gør det muligt for sælgeren i butikken at sende skræddersyede personlige tilbud til kunden. Mailen inkluderer desuden en personlig skrevet besked, som sammen med produkterne i tilbuddet, og dertilhørende data, gemmes på brugeren i Agillic. På den måde kan det personlige tilbud ikke kun vises i mailflowet, men også i en promotion til kunden i andre mails, bl.a. kampagnemails, samt på flere kommunikationskanaler, så længe det er relevant.

Kunderejsen i centrum

Bolia er et univers af sanselig æstetik og smukt design. Hvad enten du besøger en fysisk butik eller webshoppen, får man en inspirerende oplevelse udover det sædvanlige. I tråd med dette har vi sammen med Bolia opsat en lang række category interest flows, som sendes på baggrund af relevant webadfærd. På den måde sikres tilstedeværelse efter endt besøg med mulighed for at få kunden tilbage på sitet eller at besøge en fysisk butik.

Alle køb, uanset om de er foretaget i en butik eller online, lander realtime i Agillic. Det forpligter, og derfor har vi sammen med Bolia opsat post purchase flows, som både understøtter kryds- og mersalg, men også loyalitet og den gode kundeoplevelse. Her har Bolia helt rigtigt ikke kun fokus på direkte salg, men også på at levere service af højeste kvalitet.

Netop derfor vil Bolia også gerne vide, hvad kunderne synes om den oplevelse, de har fået i forbindelse med køb – uanset om det er i en butik eller online. Fra Agillic sender Bolia nemlig NPS-undersøgelser ud for at få indblik i, hvordan oplevelsen har været. Fx har NPS-data været med til at forbedre servicen på leveringer i en faktabaseret dialog med fragtleverandørerne.

Good Things Come - det uventede ekstra til kunderne

Men det stopper ikke her. I samarbejde med Web2Media og Uncle Grey er Bolia gået et ekstra skridt for at skabe noget uventet ekstra for kunderne i form af en personlig videohilsen relateret til kundens køb af fx en sofa. Ved hjælp af en selvudviklet skræddersyet videogenerator, har man gjort det muligt at omdanne transaktionsdata til en personlig videohilsen fuld integreret med både web og marketing automationplatformen.

Se videoen ovenfor for at se et eksempel på, hvordan Web2Media og Bolia tager personalisering ud over det forventede og omdanner det til noget magisk.

Med denne løsning kan Bolia være til stede i hele købsrejsen og ikke mindst opbygge en spænding og glæde hos kunden i leveringsperioden, hvor kunden venter på sit nyindkøbte møbel fra Bolia. "Det er data og teknologi i perfekt samspil med visuelt udtryk og følelser,” fortæller Jacob Fusager, Head of Marketing Automation.

Forbrugerne forlanger personalisering og gode kundeoplevelser – både i de fysiske butikker og online. Data og friktionsløst samspil mellem systemerne er afgørende for at lykkes med netop dette.

Kom igang

Få en uforpligtende sparring

Udover Bolia hjælper vi hver dag en lang række kunder med at optimere deres marketing automation-setup. Skal vi også hjælpe jer?

Jacob Fusager
Head of Marketing Automation

jacob_fusager