Skal vi ikke lige uddybe det?

Målrettede tekster baseret på reelt kundekendskab

For at være i stand til at udvikle målrettede og effektive tekster i søgeresultaterne var det nødvendigt at få et bedre kendskab til Starmarks kundesegment – både det eksisterende og det potentielle. Derfor indledte vi projektet med en kvalitativ brugerundersøgelse.

Vi afholdt interviews med relevante brugere med henblik på at definere:

  • Brugerens tankesæt og motiver for at købe Mercedes frem for andre bilmærker
  • Hvilke begreber brugerne forbinder med Mercedes, de forskellige klasser og modeller

Med denne indsigt fik vi et kvalificeret grundlag til at udvikle målrettede tekster i søgeresultaterne med effektive triggerpoints.

Differentierede budskaber og udforskning af et nyt kundesegment

Vi valgte at inddrage to forskellige målgrupper – en yngre og en ældre – med det formål at skitsere, på hvilke punkter de afviger fra hinanden for at kunne differentiere vores budskaber herefter.

Med dette tiltag havde vi også et ønske om at udforske potentialet hos et nyt kundesegment, da bilmærket Mercedes længe har appelleret mest til en ældre målgruppe.

Implementering af Schema – få stjernerne ud i SERP

Det kan være en udfordring at skille sig ud fra mængden på Google. Men det er en vigtig kunst at mestre for at slå ens konkurrenter i kampen om klikket.

For at skabe blikfang har vi implementeret Schema. Her har vi blandt andet prioriteret at få Starmarks kundebedømmelser ud at leve i SERP, da det er med til at vække tillid hos potentielle kunder.

Organisk tekst før:

Organisk tekst efter:

… Og resultaterne

Bilbranchen er i sig selv et marked præget af hård konkurrence, og det bliver ikke nemmere, når man som Starmark ligger og konkurrerer med selveste Mercedes-Benz om søgninger på ’Mercedes’.

Alligevel har vi formået at løfte Starmarks synlighed på Google væsentligt, så de nu ligger og konkurrerer om topplaceringerne. Helt konkret har vi opnået følgende resultater på de 12 nye annoncer:

• 14,6 % stigning i organisk trafik
• 134 % stigning i CTR

Tallene er udregnet ved at sammenligne en periode på to måneder før og to måneder efter ændringerne.

Vi varetager projektet fra start til slut

Vi har stået for alt lige fra rekruttering af interviewpersoner blandt Starmarks kundesegment til opsætning af de nye annoncer:

  • Rekruttering af informanter
  • Udførelse af kvalitative interviews
  • Systematisk analyse af interviews
  • Udarbejdelse af brugerundersøgelse og rapport
  • Formulering af nye tekster med afsæt i brugerundersøgelsen
  • Implementering af Schema
  • Opsætning af nye annoncer.

Den største styrke ved at indlede projektet med en brugerundersøgelse har været, at selvsamme indsigter efterfølgende er blevet brugt til at udvikle en kommunikationsstrategi på tværs af Starmarks kanaler.

Hvordan skaber vi værdi?

Web2Media hjalp med at udvikle målrettede budskaber baseret på reelt kundekendskab. Vi stod for opsætning og overvågning samt implementeringen af Schema.

Det er vores erfaring, at det ofte kan betale sig at tage udgangspunkt i brugernes tankesæt i udviklingen af en kommunikationsstrategi. Slutbrugerne kan have et anderledes syn på et givet emne/produkt, end hvad virksomheden selv har.

Læs om digital strategi
Læs om SEO-optimering

Book uforpligtende sparring

Kig forbi Hundehuset, og lad os tage en snak om din online forretning.
Her er roligt og rart, og vi garanterer, at du får værdi med herfra.

Vi bider ikke – og det binder ikke!